Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prinsesse Benediktes datter skal skilles

Prinsesse Alexandra og grev Jefferson går fra hinanden. Det er den anden skilsmisse i den danske kongefamilie.

ARKIVFOTO: Prinsesse Alexandra af Berleburg og Grev Jefferson-Friedrich Volker Benjamin af Pfeil og Klein-Ellguth ankommer til gallataffel på Christiansborg Slot søndag d. 15. januar 2012 i anledning af Dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum.
ARKIVFOTO: Prinsesse Alexandra af Berleburg og Grev Jefferson-Friedrich Volker Benjamin af Pfeil og Klein-Ellguth ankommer til gallataffel på Christiansborg Slot søndag d. 15. januar 2012 i anledning af Dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum.

Prinsesse Benedikte oplyser i en pressemeddelelse, at hendes ældste datter prinsesse Alexandra og grev Jefferson skal skilles efter 18 års ægteskab.

Skilsmissen er den anden i den danske kongefamilie. Den første var mellem prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra, som i dag er grevinde. De blev separeret i 2004 og skilt i 2005.

»Det er en utrolig svær beslutning. Vi har kendt hinanden i 30 år, men er kommet til et punkt, hvor vi må erkende, at vi er vokset fra hinanden,« udtaler prinsesse Alexandra i pressemeddelelsen fra kongehuset.

»Vi afslutter ægteskabet, men forbliver sammen i forældreskabet. Hele familien, men naturligvis mest børnene, er - nu også efter min fars død - i en meget sårbar situation, og vi beder derfor om ro og respekt omkring den proces, vi skal igennem,« lyder det videre.

Prinsesse Alexandras far, prins Richard, døde i marts i år.

Parret, som lærte hinanden at kende på kostskole i Nordtyskland, blev gift i 1998 i Gråsten Slotskirke.

Der var 320 gæster til den kirkelige højtidelighed, som ud over hele den danske kongefamilie omfattede Norges kongepar, dronning Sophia af Spanien og hertugparret fra Luxembourg.

Efter højtideligheden i kirken kørte de nygifte en kort tur i Gråstens gader i en åben Buick og blev tiljublet af flere tusinde sønderjyder, der især havde taget opstilling langs byens hovedgade.

Jefferson og Alexandra er henholdsvis 49 og 46 år og har børnene Friedrich på 17 år og Ingrid på 13 år, der begge er født på Rigshospitalet i København.

Familien har boet i London og Paris, men har de seneste tre år boet i Tyskland.

Parret har endnu ikke truffet nogen endelig beslutning om, hvor de i fremtiden skal bo. Men sikkert er det dog, at børnene fortsætter på deres skole i Slesvig-Holsten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.