Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prins Nikolai er myndig: Her er hans livs højdepunkter

Mandag fylder prins Nikolai 18 år. Det giver anledning til et tilbageblik på hans liv.

Prins Nikolai får ingen apanage med sig fremover. Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv
Prins Nikolai får ingen apanage med sig fremover. Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv

København. Mandag er der dømt fest i det danske kongehus, når prins Nikolai træder ind i de voksnes rækker som myndig.

Prinsen fylder nemlig 18 år, og den store dag skal i den grad fejres i familiens skød.

Prins Nikolais liv begyndte på Rigshospitalet, og som den ældste blandt prins Joachims og kronprins Frederiks arvinger er han gået i spidsen for både sine mindre søskende, fætre og kusiner.

Han blev døbt i Fredensborg Slotskirke i 1999, hvor han fik det fulde navn Nikolai William Alexander Frederik. Senere blev han også konfirmeret i samme kirke.

I 2004, da prins Nikolai var fem år gammel, blev hans forældre separeret. Året efter blev de skilt som de første i det danske kongehus siden 1800-tallet.

Siden da har prinsen og hans yngre lillebror prins Felix både haft hjemme hos deres far og stedmor, prinsesse Marie, i Klampenborg og hos deres mor på Østerbro i København.

Sin skolegang har den nu myndige prins tilbragt først på Krebs' Skole og herefter på kostskolen Herlufsholm, hvor han nu er i gang med at tage sin studentereksamen.

For en måned siden kunne prinsen tage forskud på glæderne som myndig, da han bestod sin køreprøve.

I anledningen af sit ældste barnebarns fødselsdag har dronning Margrethe arrangeret en fødselsdagsmiddag for kongefamilien og prins Nikolais mor, grevinde Alexandra, mandag.

Middagen bliver holdt klokken 19.00 på kongeskibet Dannebrog, som lægger til kaj ved Amalienborg slot.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.