Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prins Henriks alvorlige forværring går verden rundt

Historien om prinsens tilstand har nået flere store internationale medier. Kongehuset uddyber ikke, hvad dronningens 83-årige mand fejler.

Prins Henriks tilstand er alvorligt forværret, oplyser kongehuset. Kronprins Frederik har derfor afbrudt sit ophold i Sydkorea og er på vej til Danmark, tilføjes det. Scanpix/Keld Navntoft
Prins Henriks tilstand er alvorligt forværret, oplyser kongehuset. Kronprins Frederik har derfor afbrudt sit ophold i Sydkorea og er på vej til Danmark, tilføjes det. Scanpix/Keld Navntoft

Prins Henriks tilstand er alvorligt forværret.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse fredag morgen.

Den 83-årige prins har været indlagt på Rigshospitalet i København siden 28. januar efter opstået sygdom i Egypten, hvor han havde opholdt sig siden starten af januar. Kongehuset ønsker ikke at uddybe, hvad prins Henrik fejler.

Historien om den alvorlige forværring af prinsens tilstand går verden rundt.

ABC News, amerikanske aviser som The Washington Post og The New York Times og den irske udgave af avisen The Independent er blandt de store internationale medier, der bringer oplysningen om den danske prins' tilstand.

Også norske, svenske og tyske medier er blandt de medier, der bringer historien.

Det danske kongehus har delt erklæringen på sin officielle hjemmeside og Facebook, og ønskerne om god bedring til prisen og støtte til kongefamilien er strømmet ind på det sociale medie.

2. februar oplyste kongehuset, at der var blevet fundet en godartet tumor i prins Henriks venstre lunge, og at han ville blive overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for en lungeinfektion.

I juli 2017 blev prins Henrik opereret i højre lyske og fik en ballonudvidelse i højre bækkenkar.

Prinsen blev måneden efter indlagt grundet tiltagende smerter i højre ben som følge af eftervirkninger fra operationen i juli, der ellers forløb efter planen.

I september oplyste kongehuset, at prinsen lider af demens.

Kronprins Frederik har afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med afholdelsen af vinter-OL, og er på vej til Danmark, oplyser kongehuset.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.