Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prins Henrik overflyttet til Fredensborg Slot: Vil tilbringe sin sidste tid hjemme

Prins Henrik har forladt Rigshospitalet og opholder sig nu på Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe i samtale med prins Henrik og med prins Vincent imellem sig og Prinsen. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Dronning Margrethe i samtale med prins Henrik og med prins Vincent imellem sig og Prinsen. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er i dag blevet overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, hvor Prinsen ønsker at opholde sig i sin sidste tid.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, oplyser til Berlingske, at det i høj grad er efter Prinsens eget ønske, at han nu er blevet overført til Fredensborg, hvor han vil være omgivet af sin nærmeste familie og i kendte rammer.

Ifølge kender af Kongehuset, Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, står det med meddelelsen fra hoffet »klart for offentligheden, at Prinsen er døende«.

»Det er et dybtfølt ønske fra ham at være omgivet af sine nærmeste til det sidste,« fortæller Thomas Larsen.

Meldingen fra Kongehuset kommer efter længere tids spekulation om hans sundhedstilstand.

Den 83-årige prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet i slutningen af januar efter et ophold i Egypten.

Han havde siden 4. januar været i Sharm El Sheik, hvor han i mange år har kendt hotelejer Enan el Galaly.

Fredag i sidste uge oplyste Kongehuset i en pressemeddelelse, at Prinsens sundhedstilstand var »alvorligt forværret«.

»Hans Kongelige Højhed Prins Henriks tilstand er desværre alvorligt forværret. Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har på denne baggrund afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege. Kronprinsen er nu på vej til Danmark,« hed det.

Siden besøgte Kronprinsen sin far på Rigshospital, og efterfølgende har prins Henrik modtaget jævnlige besøg fra sin familie, bl.a. søsteren, Catherine de Monpezat, der var på besøg lørdag.

Kongehuset har ikke ønsket at uddybe, hvad Prinsen fejler.

Hoffet har dog oplyst, at Prinsen i januar blev undersøgt for en tumor i venstre lunge. Den viste sig at være godartet.

I efteråret meldte Kongehuset ud, at prins Henrik lider af demens.

Demensdiagnosen betyder, at Prinsens kognitive funktionsniveau er svækket.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.