Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prins Henrik: Jeg er ked af debatten

ARKIVFOTO. Prins Henrik vinker til pressen under et ophold i Cahors i 2014.
ARKIVFOTO. Prins Henrik vinker til pressen under et ophold i Cahors i 2014.

Siden Kongehusets udmelding om, at Prins Henrik ikke vil begraves sammen med dronning Margrethe, har Prins Henrik været tavs. Han har ikke udtalt sig om sagen, der har vakt stor debat.

Men nu har TV 2s Lally Hoffmann mødt prinsen i Cahors i Frankrig, og her fortæller han ifølge TV 2, at han er ked af debatten, men at han fastholder sine synspunkter om sin begravelse.

Ifølge Lally Hoffmann, som har fulgt det danske kongehus i mange år, er Prins Henrik ved at gøre status over sit liv. Hun vurderer, at man skal se udmeldingen om begravelsesønsket som en del af en selvkritik fra Prins Henrik.

»Det handler jo ikke om, at han ikke fik det ene og det andet, og 'ingen forstod mig'. Det er også det, at han ikke har levet op til det. Altså med andre ord, vil han have lov til at have de sidste år for sig selv, og gøre, hvad han synes, der er vigtigt,« siger hun til TV 2 News.

Prinsen er gennem årene blandt andet blevet bebrejdet, at han ikke har lært sig bedre dansk. Ifølge Lally Hoffmann har han taget sig kritikken nær.

»Han har joket sig igennem en hel del ting, men han er jo også et følsomt menneske. Og så er der også en selvkritik. Nu har han så taget skridtet helt ud, i og med at han siger, at han ikke vil begraves i Roskilde Domkirke, fordi det på sin vis igen repræsenterer monarkiet og ikke ham som mand,« siger hun til TV 2 News.

Prins Henrik har gennem flere år ytret ønske om at blive tituleret »kongegemal« i stedet for »prinsgemal«. Men det ønske har Dronning Margrethe ifølge historiker Lars Hovbakke Sørensen ikke ønsket at efterkomme.

»I Sydeuropa har man i visse tilfælde kaldt en mand gift med en dronning for kongegemal, og det var den titel, som Henrik ønskede. Der er intet formelt i vejen med, at hoffet eller dronning Margrethe kunne have accepteret en sådan titel, for den optræder ikke formelt, og derfor ville en sådan titel ikke have skabt konstitutionelle problemer. Derimod ville det have skabt problemer, hvis man havde kaldt ham konge, for så måtte man lave ændringer i Grundloven ... Jeg tror, at Dronningen med sin stærke traditionsbevidsthed ikke har ønsket at introducere et sydeuropæisk begreb i Danmark,« har Lars Hovbakke Sørensen tidligere sagt til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.