Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prins Henrik er blevet opereret for forsnævring i pulsårerne

Prins Henrik er opereret på Aarhus Universitetshospital i lysken og bækken for forsnævring i pulsårerne.

Arkivfoto. Prins Henrik er opereret på Aarhus Universitetshospital i lysken og bækken for forsnævring i pulsårerne.
Arkivfoto. Prins Henrik er opereret på Aarhus Universitetshospital i lysken og bækken for forsnævring i pulsårerne.

Prins Henrik har fået foretaget en operation i højre lyske og en ballonudvidelse i højre bækkenkar på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Indgrebene blev foretaget på grund af forsnævringer på pulsårerne. Operationen er gået planmæssigt.

Prins Henrik ventes udskrevet fra hospitalet på onsdag. Han ventes ikke at have gener efter indgrebene.

Prins Henrik blev fredag overført til Skejby Sygehus for at få behandlet en infektion i sit ben.

Torsdag meddelte kongehuset, at den 83-årige prins var indlagt på Universitetshospitalet i Aarhus.

Dagen inden indlæggelsen - onsdag - bekræftede hoffets kommunikationschef Lene Balleby til ugebladet »Her & Nu«, at prinsen blev tilset af sundhedsfagligt personale.

»Vi kan bekræfte, at der for nylig er ansat sundhedsfagligt personale til hjælp for hans kongelige højhed prins Henrik. Helt principielt, så udtaler vi os ikke om konkrete arbejdsopgaver hos de enkelte faggrupper,« sagde Lene Balleby.

På grund af indlæggelsen er Prins Henriks deltagelse aflyst i officielle programpunkter.

Han deltog derfor ikke, da kongefamilien lørdag flyttede residensen til Gråsten Slot i Sønderjylland. Klokken ti lørdag ankom dronningen til Aabenraa med kongeskibet "Dannebrog".

Søndag modtog dronningen samt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary optoget fra Gråsten Ringriderforening.

I sin nytårstale 2015 meddelte dronning Margrethe, at prins Henrik ville trække sig fra offentligheden og kun deltager i få offentlige begivenheder.

14. april 2016 frasagde prins Henrik sig titlen som prinsgemal. Han skal derfor tituleres som prins Henrik.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.