Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Præster skal lære af skuespillere«

De svigtende besøgstal i den danske folkekirke er først og fremmest præsternes egen skyld. Det siger domprovsten i Københavns Domkirke, Anders Gadegaard, som mener, at præster bør lære af skuespillere for at få budskabet ud.

Næsten enhver dansker kender Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke – om ikke andet så fra fjernsyn og ugeblade. Det var her, at Mary Donaldson på direkte TV og fra flere nærgående kameravinkler blev viet til kronprins Frederik, så ikke et øje var tørt i de danske stuer.

Den daglige chef i den grandiose bygning er en 55-årig herre, som ikke personligt kan genkende billedet af en dansk folkekirke i krise. Han – eller rettere den kirke, hvor han har resideret som domprovst i ti år – har nemlig succes. Folk vælter nærmest ind i det voluminøse kirkerum i det centrale København, og alene i fjor gik næsten 14.000 mennesker til alter i Vor Frue Kirke.

De, fra folkekirkens synspunkt, noget nedslående resultater af Gallup-undersøgelsen af danskernes »kirkeforbrug« og deres holdning til kirken er af samme årsag nærmest rystende oplysninger for domprovst Anders Gadegaard. I særlig grad kommer oplysningen om, at bare 45 procent af voksne danskere har været til gudstjeneste inden for det seneste år, bag på ham.

»Det er jeg meget overrasket over at høre, og det bekymrer mig. Det må bestemt give anledning til, at vi må begynde at fokusere mere på spørgsmålet om, hvorfor folk går så lidt i kirke,« siger han.

Hvad mener du, at tallet er udtryk for?

»Jeg tror, at vi må se i øjnene, at mange mennesker finder, at gudstjenesten siger dem for lidt i forhold til nutiden. Det er for meget en ren traditionsoplevelse. Den skal selvfølgelig tage vare på traditionen, men bør også gøre det på en sådan måde, at den er levende formidlet i forhold til samtiden. Og det er vi for dårlige til. Som præster er vi ikke skarpe nok til at forkynde, så det kommer ud over rampen. Vi skal lære af skuespillere at servere det, vi har på hjerte, på en mere appellerende måde. Den slags gøres der for lidt ud af i vores uddannelse.«

Altid lys for enden af tunnelen
Så præster bør tage dramatimer?

»Ja. Der er for lidt fokus på formidlingen og formidlingens kunst, og det gælder ikke kun den rene prædiken. Der er også for lidt fokus på liturgien – altså den måde som gudstjenesten foregår på. Det er virkelig bekymrende, at den almindelige dansker er kommet på så stor afstand af kirken.«

Hvorfor?

»Fordi det øger tendensen til flygtighed og flugt fra de helt store spørgsmål. Vi vil gerne have folk inden for og falde ned for at tænke over de store spørgsmål. Ellers vinder flygtigheden, som musikken og TV-mediet er glimrende eksempler på. De programmer, der kaldes smalle, er dem, som giver sig god tid. På samme måde er kirken ved at blive smal, fordi den giver sig god tid. Måske er der blevet lidt for meget P1 over den.«

Så faktisk bør I blive mere TV 2-agtige?

»Det gælder om at finde en balance. Man skal ikke bare være poppet for at få folk ind. Svaret er ikke at få »X-Factor« i kirken. Men vores udfordring er, at det ikke bør opleves som kedeligt og fortidigt, det der foregår i folkekirken.«

Bør man her i vores rationelle tidsalder nedtone nogle af de bibelske fortællinger, som kan forekomme folk at have en overnaturlig karakter?

»Det mener jeg ikke. Det er helt i orden at prædike over fortællingen om, at Jesus gik på vandet. Man skal ikke ligge under for, at det skal være rationelt begribeligt, for det religiøse er i sin essens mystisk. Hvis folk ikke kan gå ind bag og se, hvad der er fortalt ved hjælp af de historier, så nytter det alligevel ikke noget. Tværtimod. Man skal give mere plads for det religiøse udtryk.«

Når næsten halvdelen af befolkningen ikke har været i kirke i det seneste år, giver det så overhovedet mening at tale om en folkekirke?

»Ja. Det store flertal vil gerne have folkekirken. Jeg oplever det ikke som om, at folkekirken er i krise som folkets kirke i Danmark. Tværtimod er der bred opbakning til den, men jeg erkender, at den bruges for lidt.«

Kun hver 8. dansker, rundt regnet, har planer om at gå i kirke her i påsken. Er det ikke et bekymrende lavt tal?

»Jo, i høj grad.«

Hvad er det så, at syv ud af otte danskere går glip af i påsken ved ikke at gå i kirke og lytte til dig og dine ligesindede?

»To enkle ting. Det første knytter sig mest til langfredag. Det, der ligger i solidariteten, i lidelsen. At vi aldrig er ladt alene i den værst tænkelige lidelse. Når ulykken eller den frygtelige sygdom rammer, så er den kraft, som har givet os livet, magten over alt, Gud, selv til stede for at hjælpe os igennem lidelsen. Og så skal vi høre budskabet påskemorgen – at selv, når det er allersværest og mest sort, så er der lys for enden af tunnelen, en vej ud af det værst tænkelige. Det vil der altid være, for det sørger den kraft for. Det er det dobbelte påskebudskab, som er det største af alt. Hvis man kan tilegne sig den tro, så kan man nærmest klare alt, for så er der altid et håb om en udvej.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.