Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Populær DR-profil stopper: »Jeg er ganske enkelt kommet til vejs ende«

Nynne Bjerre Christensen stopper som vært på DR2-programmet »Deadline«. Den 42-årige journalist vil til at arbejde mere i dagtimerne og have mere tid til sin familie.

»Jeg synes, det bliver sværere og sværere at drive udsendelsen frem til de højder, den skal have. Jeg er ganske enkelt kommet til vejs ende,« skriver DR2s Nynne Bjerre Christensen.
»Jeg synes, det bliver sværere og sværere at drive udsendelsen frem til de højder, den skal have. Jeg er ganske enkelt kommet til vejs ende,« skriver DR2s Nynne Bjerre Christensen.

Nynne Bjerre Christensen er snart fortid som vært på DR2-programmet »Deadline«. Det skriver den karismatiske vært på sin Facebook-profil.

Nynne Bjerre Christensen har været vært på det populære program i 12 af de 19 år, hvor »Deadline« har været at finde i TV-oversigten.

Beslutningen har da heller ikke været nem at træffe for den 42-årige vært.

»Det er verdens bedste job, så det giver sig selv, at det er svært - og har taget lang tid - at komme til dén beslutning,« skriver hun.

Når Nynne Bjerre Christensen alligevel har truffet beslutningen, skyldes det både hensynet til selve arbejdet, men også til hendes privatliv.

»Jeg synes, det bliver sværere og sværere at drive udsendelsen frem til de højder, den skal have. Jeg er ganske enkelt kommet til vejs ende,« skriver hun i teksten, hvortil hun har knyttet et billede af sine tre børn med teksten:

»Hvis jeg har lavet 1000 udsendelser, så har jeg også spist aftensmad i kantinen 1000 gange. Der er så mange aftener, hvor jeg ikke har puttet dem. Og nu må det være nok«.

Nynne Bjerre Christensen blev vært på »Deadline« i 2005 og har inden da arbejdet for Europa-Kommissionen, Jyllands-Posten og den tidligere gratisavis Urban.

Hun er uddannet journalist og har desuden en master fra European Studies fra King's College i London.

Det er ikke kun i Nynne Bjerre Christensens professionelle virke, at »Deadline« har haft en central rolle de seneste mange år.  Bjerre Christensen er gift med en tidligere redaktør på programmet, Simon Andersen, der i dag er nyhedschef på Radio24syv.

Den 42-årige TV-vært har sidste arbejdsdag på »Deadline« midt i juli, og hun vil derefter kaste sig ud i en tilværelse som freelancer, så hun kan arbejde mere i dagstimerne og mindre om aftenen. Konkret vil Nynne Bjerre Christensen optræde som moderator ved konferencer og gå i gang med et bogprojekt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.