Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Polsk direktør skal i fængsel for sort arbejde sat i system

Svindel og plat i nedrivningsbranchen. Direktør i nordsjællandsk firma er blevet idømt bøde på 9,1 millioner.

Et firma med masser af sort arbejde stod blandt andet for brolægning og nedrivning. Direktøren er netop blevet idømt fængsel i to år. Free/Colourbox
Et firma med masser af sort arbejde stod blandt andet for brolægning og nedrivning. Direktøren er netop blevet idømt fængsel i to år. Free/Colourbox

Politiet er på udkig efter en polsk direktør, der tirsdag i Hillerød blev idømt ubetinget fængsel for omfattende sort arbejde og svindel.

I sin virksomhed, der tog sig af nedrivning og brolægning, begik 39-årige Pawel Zmojda svig både med moms og skat, er det blevet slået fast i dommen.

Den lyder på ubetinget fængsel i to år, ligesom han er blevet udvist for bestandig.

Undervejs i sagen har den tiltalte været til stede i retten for at afgive forklaring, men da dommen skulle afsiges, var han ingen vegne at se.

Derfor har dommeren besluttet at varetægtsfængsle ham, fremgår det af et referat af sagen på rettens hjemmeside.

Oveni straffen er han idømt en tillægsbøde på 9,1 millioner kroner, ligesom han skal betale erstatning på 7,3 millioner kroner til Skat, oplyser senioranklager Louise I. Pansa Lauemøller fra Nordsjællands Politi.

Det var sidste sommer, at politiet tog ud for at ransage mandens adresse i Lynge.

Direktøren havde en samarbejdsaftale med et stort entreprenørselskab, J. Jensen. Ifølge aftalen skulle Zmojdas ansatte være omfattet af dansk overenskomst, og han måtte heller ikke bruge underentreprenører.

Ingen af disse krav levede han ifølge dommen op til.

Den 39-årige havde dels »et ubestemt antal persone« ansat til en timeløn på 70 kroner, uden at Skat blev orienteret, og uden at der var indeholdt skat eller arbejdsmarkedsbidrag.

Dels viste det sig, at han faktisk havde samarbejdet med 25 underleverandører. Flere af disse var belastet af, at de havde stor gæld til Skat og i øvrigt var umulige at få kontakt med, oplyser retten.

Under afhøringen i retten kneb det dog for den 39-årige at huske noget om sine kontaktpersoner.

Han stod ifølge anklageren til en straf på ikke under to et halvt års ubetinget fængsel, og det blev altså næsten opfyldt.

I øvrigt er sygdom årsagen til, at han udeblev fra domsafsigelsen, oplyser hans forsvarer, advokat Andro Vrlic.

Pawel Zmojda vil anke dommen til frifindelse i Østre Landsret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.