Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Polsk bison skal sprede sine gener på Bornholm

Bisontyr fra Polen skal sikre den genetiske mangfoldighed hos velbesøgt bisonflok på Bornholm.

En ny bisontyr skal sikre en god genetisk variation hos bisonflokken i Almindingen på Bornholm. Her er det en bison fra den amerikanske nationalpark Yellowstone. Scanpix/Jeppe Michael Jensen
En ny bisontyr skal sikre en god genetisk variation hos bisonflokken i Almindingen på Bornholm. Her er det en bison fra den amerikanske nationalpark Yellowstone. Scanpix/Jeppe Michael Jensen

Bornholm har siden 2012 været hjemsted for en flok bisoner, der har græsset og trukket tusindvis af turister til Almindingen.

Men nu er det tid til, at bestanden skal tilføres nyt blod. Derfor ankommer en ny bisontyr til Bornholm lørdag. Dens opgave bliver at sprede sine gener og sikre bestanden mod indavl, fortæller skovrider Søren Friese, Naturstyrelsen Bornholm.

- Vores projekt begyndte for fem år siden, og vores førstefødte, en fire år gammel tyr på 700-800 kilo, skulle helst ikke få børn med sin mor, mostre eller søstre.

- Så for at undgå indavl og få en mere sund og levedygtig bestand har vi købt en tyr på fire år i den sydlige del af Polen, forklarer Søren Friese.

For 10.000 år siden var den europæiske bison udbredt over det meste af Europa, også i Danmark.

Men menneskets jagt på bison betød, at der for 100 år siden kun var 54 individer tilbage.

Et avlsprogram skal sørge for, at bestanden øges og bliver mere robust.

Mens den polske tyr skal holde styr på bisonkøerne på Bornholm, sendes den bornholmske ungtyr på en ny opgave:

Han skal være med til at grundlægge en ny bisonflok ved Knuthenborg Safaripark.

Her er det planen at etablere en bisonindhegning i en skov, der grænser op til safariparken.

Dermed vil der være i alt tre steder i landet, hvor man kan opleve den europæiske bison: Almindingen på Bornholm, Knuthenborg Safaripark og Vorup Enge ved Randers.

Og bisonerne har noget at byde på, lyder det fra den bornholmske skovrider.

- Vi kan se, at dyrene trives og har det godt. De hjælper os med at omstille skovdriften, så vi får mere biodiversitet.

- Der er bisonen en fantastisk naturentreprenør, har det vist sig. På fire- fem år har de skabt ret synlige forandringer i vores skov, samtidig med at vi kan producere træ, siger Søren Friese.

Han fortæller, at bisonerne samtidig er et tilløbsstykke, ikke mindst for de mange turister på Bornholm.

Tællere viser, at bisonskoven besøges af flere end 100.000 personer om året.

Når den nye bisontyr ankommer, lukkes skoven midlertidigt, så han får lejlighed til at møde sin nye flok i ro og mag.

Torsdag 11. maj arrangerer Naturstyrelsen en guidet tur i skoven, hvor man kan være heldig at se den nye beboer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.