Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk enighed om at gøre mere for psykisk syge på arbejdsmarkedet

Et enigt Folketing har i en fælles vedtagelse besluttet, at der fremover skal fokuseres mere på, at psykisk syge får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der skal gøres mere for at psykisk syge ikke ender uden for arbejdsmarkedet.

Det er samtlige partier blevet enige om torsdag i en fælles vedtagelse i forbindelse med en forespørgselsdebat på Christiansborg.

Det skriver Politiken.

Fremover skal arbejdspladser ikke kun fokusere på hæve-sænke-borde og frugtordninger, men også på om medarbejderne trives godt psykisk.

Vedtagelsen kommer efter, at professor i sundhedsøkonomi og politik ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen på en konference om psykiske lidelser og arbejdsmarked oplyste, at alene depressionsramte danskere koster samfundet 10 milliarder kroner om året, som hovedsagligt skyldes tabte arbejdsevner, sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension.

Partiernes psykiatriordførere er glade for vedtagelsen.

»Det er positivt og menneskeligt godt, at vi kan opnå en tværpolitisk enighed om, at vi skal arbejde for et mere rummeligt arbejdsmarked. Der er ingen tvivl om, at mange mennesker med psykiske problemer bliver ladt i stikken på arbejdsmarkedet i dag. Jeg er også godt klar over, at der fremover nok godt kan komme uenighed om redskaberne, og hvor langt eller kort vi skal gå, men det er et godt første skridt,« siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører hos SF, til Politiken.

Selve vedtagelsen bliver først stemt igennem 16. april, men da alle partier er enige, er det en teknikalitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.