Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere: Syge og ældre skal have lov til at dø

Danskerne skal have større sikkerhed for, at de ikke bliver genoplivet mod deres vilje, anbefaler Etisk Råd. Politikere er enige, men der er også gråzoner, for hvem skal kunne træffe den slags beslutninger?

Danskerne skal have større sikkerhed for, at de ikke bliver genoplivet mod deres vilje, anbefaler Etisk Råd.
Danskerne skal have større sikkerhed for, at de ikke bliver genoplivet mod deres vilje, anbefaler Etisk Råd.

Alvorligt syge og skrøbelige ældre på landets sygehuse og plejehjem skal have lov til at dø, hvis det er deres udtrykkelige ønske. Læger og andre medarbejdere skal ikke forsøge at genoplive dem mod deres vilje, hvis de rammes af hjertestop.

Det er holdningen hos såvel Etisk Råd som en række politikere på Christiansborg. Hér lægger man nu an til at skærpe lovgivningen, så danskerne, i højere grad end det er tilfældet i dag, får sikkerhed for, at man ikke - mod sin vilje - bliver genoplivet, eller forsøgt genoplivet ved hjertestop.

»Vi hører fra tid til anden fra patienter, ældre og pårørende, at det ikke kan være rigtigt, at det, man selv har besluttet omkring den sidste tid, ikke respekteres. Det skal det altså. Hvis man har tilkendegivet, at man ikke ønsker genoplivning, skal det efterleves fra fagpersonernes side,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Udmeldingen kommer, efter at Etisk Råd er kommet med en stribe nye anbefalinger om, at det i større udstrækning skal være en ret at kunne sige nej til genoplivning, og at læger, plejepersonale og andre medarbejdere på sygehuse og plejehjem skal være klar over og respektere de beslutninger, borgerne har truffet om, hvorvidt de vil genoplives eller ej.

Det ligger også i anbefalingerne, at sundhedspersonalet skal være forpligtiget til tage spørgsmålet op med patienter og borgere med behov for hjælp i eget hjem eller på plejehjem. Ifølge rådet skal det ske i situationer, hvor borgeren »med stor sandsynlighed er uafvendeligt døende og risikerer at blive ukontaktbar eller på anden måde inhabil til at træffe beslutninger«.

Tilsvarende mener rådet, at der skal være bedre tilbud om hjælp i den sidste fase til at får lindre smerter og adresseret problemer af »fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig karakter«.

Argumentet er, at det både er vigtigt at få talt om, hvordan den sidste tid skal være, og at man gør det kendt, »hvis man har et ønske om at dø, når man dø« - og det skal både såvel personale og pårørende anerkende og  respektere.

»Det har vist sig, at man nogen gange ikke selv får lov at bestemme. Men det er altså vigtigt, at der er selvbestemmelse, så langt det overhovedet er muligt. Man skal selv have lov at sige fra,« siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF).

Der er dog også gråzoner og uenighed i spørgsmålet om selvbestemmelse. Nogle i Etisk Råd mener, at kun syge eller mennesker, der er »mætte af dage«, skal have mulighed for at sige nej til genoplivning. Et flertal i rådet mener imidlertid, at den ret skal gælde alle. Men det kan ifølge politikere åbne for, at der kan opstå tvivl om, hvad omkringstående skal stille op, hvis man oplever et hjertestop i det offentlige rum.

Læger peger også, at det er vigtigt at have føling med, om patienten eventuelt skifter mening og måske gerne vil genoplives alligevel, hvis hans sygdom f.eks er på retur. Derfor er det i første række en læge, der skal have en samtale med patienten om genoplivning eller ej, mener Lægeforeingen.

»Det er lægen, der kender patientens helbredssituation bedst – både hvad angår sygdom, og om patienten er habil og dermed i stand til at tage beslutningen om ikke at ønske genoplivning. Det er også lægen, der har ansvaret for behandlingen,« siger formand Andreas Rudkjøbing, der er enig i, at der er behov for en afklaring af, hvordan det skal foregå:

»Ingen skal genoplives mod deres vilje, og patienternes ret til selv at bestemme, om de ønsker at blive genoplivet efter et hjertestop må naturligvis altid vægtes højest«.

I Ældre Sagen ønsker man ligeledes sikkerhed for, at man ikke bliver genoplivet mod sin vilje som ældre, hvad enten det er som hjemmeboende, sygehusindlagt eller plejehjemsbeboer.

For at få maksimal sikkerhed foreslår organisationen, at sundhedsstyrelsen udsteder et kort, man kan bære på sig, hvor der står, hvad man ønsker. Forud for det skal gå en samtale med en læge, som har skrevet i journalen, hvad man ønsker - mens man var ved sine fulde fem. Det skal foregå i en samtale, hvor ens pårørende er med, så de respekterer ens beslutning om ikke at ville genoplives, fremhæver chefkonsulent Margrtehe Kähler

»Samtalen kan godt finde sted før man aktuelt er døende, men skal være vejledende, når man nærmer sig døden og evt. er ukontaktbar,« siger hun.

Den nye sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) bebuder, at VLAK-regeringen vægter borgernes selvbestemmelse højt og er optaget af at tage højde for de ønsker, den enkelte har. Det gælder også, når det handler om livets afslutning og den måde, som den enkelte gerne vil herfra på.

»Når Etisk Råd tager problemstillingen op, er det jo fordi, det netop ikke er sort-hvidt, men rummer nogle komplicerede etiske og juridiske dilemmaer. Og medlemmerne er også splittet i de her spørgsmål,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun oplyser, at sundhedsministeriet i øjeblikket er ved at se på, hvordan reglerne for genoplivning spiller sammen med reglerne om både livstestamenter - som man netop kan oprette, hvis man ikke vil have livsforlængende behandling - og patienternes mulighed for generelt at fravælge livsforlængende behandling.

»Vi ser samtidig på, om der er områder, hvor det vil være muligt at udvide ordningen for Livstestamente,« siger ministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.