Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere og forskere: Vi er nødt til at regne på landbrugspakken - igen

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og til dels de Konservative vil have gennemlyst grundlaget bag landbrugspakken. Hvad gør vi nu, spørger forsker ved Aarhus Universitet.

ARKIVFOTO fra 11 marts 2015 af gyllespredning ved Vebbestrup Omstridt landbrugspakke er igen til debat. Forsker sår tvivl om beregning for kvælstofudledning. Landbrug erkender usikkerhed. Miljøminister skal i hastesamråd, skriver Ritzau søndag den 26. november 2017.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
ARKIVFOTO fra 11 marts 2015 af gyllespredning ved Vebbestrup Omstridt landbrugspakke er igen til debat. Forsker sår tvivl om beregning for kvælstofudledning. Landbrug erkender usikkerhed. Miljøminister skal i hastesamråd, skriver Ritzau søndag den 26. november 2017.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Både landbruget og miljøet er bedst tjent med, at hele grundlaget bag blå bloks landbrugspakke bliver regnet igennem én gang for alle. Således lyder anbefalingen fra flere forskere og politikere fra både rød og blå blok, efter at det er kommet frem, at der er problemer med det videnskabelige arbejde bag landbrugspakken.

I en ny analyse afslører forskeren Bjørn Molt Petersen store udfordringer med en central regnemodel bag landbrugspakken, og det har fået adskillige andre forskere til at vurdere, at man ganske enkelt ikke aner, hvad der vil ske med grundvand, fjorde og havet, når landmænd i disse år får lov til at gøde deres marker markant mere. Stort set samtlige forskere på området har de seneste dage udtalt, at de nye oplysninger betyder, at usikkerheden for landbrugspakken er markant større, end det grundlag lovpakken blev vedtaget på.

Lise Bech, landbrugsordfører for Dansk Folkeparti, siger, at det simpelthen ikke burde kunne lade sig gøre, at en forsker knap to år efter landbrugspakkens vedtagelse kan levere nye afgørende oplysninger, som rokker ved det samlede billede af pakken.

»De får altså millioner for myndighedsbetjening på Aarhus Universitet,« siger hun.

Lise Bech synes det er godt, at forskeren Bjørn Molt Petersen trods alt har bidraget til et formentligt mere retvisende billede.

»Nu skal vi have undersøgt sagen. Allerførst skal vi have regnet igennem, hvad de reelle konsekvenser er,« siger Lise Bech.

Hun oplyser, at hun deltog i alle de forhandlingsmøder om landbrugspakken, som Dansk Folkeparti blev inviteret til fra oktober 2015 og knap tre måneder frem, indtil pakken blev vedtaget.

Fik du på noget tidspunkt at vide, at der ikke var lavet de nødvendige usikkerhedsberegninger?

»Nej, det mindes jeg ikke. Det er selvfølgelig en modelberegning, og der er en vis usikkerhed forbundet med den slags. Men jeg fik det indtryk, at Aarhus Universitet havde gennemregnet landbrugspakken, så godt man kan. Vi fik i hvert fald det indtryk, at vi ikke risikerede at spille højt spil med miljøet. Nu kan jeg se, at der er en forsker, som mener, at vi faktisk spiller højt spil med miljøet. Det er vigtigt, at vi passer godt på miljøet, og derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt sagen,« siger Lise Bech.

Landbrugspakken blev vedtaget af Venstre, Liberal Alliance, de Konservative og Dansk Folkeparti i december 2015, og under de politiske forhandlinger fremlagde den daværende Venstre-regering meget præcise beregninger for, hvilke miljøkonsekvenser landbrugspakken ville få.

Da balladen om landbrugspakken i første omgang brød ud i foråret 2016, var de Konservative stærkt kritiske over for den måde, den daværende Venstre-regering udlagde miljøkonsekvenserne. Partiet beskyldte daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) for kreative beregninger, og forløbet endte med, at ministeren måtte gå af.

I dag er de Konservative blevet en del af regeringen. Partiets gruppeformand, Mette Abildgaard, kalder det frustrerende, at der på ny er skabt tvivl om landbrugspakken.

»Vi har bestilt noget materiale fra Aarhus Universitet, og det skal vi kunne stole på. Jeg kan se, at Aarhus Universitet anerkender, at der er stor usikkerhed forbundet med tallene, men de fastholder, at det er den rigtige regnemodel. Det bakker vi op om,« siger Mette Abildgaard.

Hun mener dog, at man nu bør undersøge, om landbrugspakken er beregnet på et korrekt grundlag.

»Jeg ved, at man er i gang med nye undersøgelser med henblik på at opdatere regnemodellerne bag landbrugspakken. Jeg har været i kontakt med ministeriet, og jeg har fået at vide, at det arbejde forventes at være afsluttet i midten af 2018. I den forbindelse bør man også se på denne problemstilling,« siger Mette Abildgaard.

På spørgsmålet om, hvad man bør gøre politisk, hvis evalueringen af regnemodellerne munder ud i, at forskerne må justere datagrundlaget bag landbrugspakken, svarer Mette Abildgaard.

»Så må vi mødes i forligskredsen og justere landbrugspakken. Men det er slet ikke der, vi er lige nu.«

Socialdemokratiets Simon Kollerup forlanger også »et opdateret og retvisende kvælstofregnskab«.

»Afsløringerne slår fast, at Venstre-regeringen har fået de øvrige blå partier med på et risikofyldt kvælstofeksperiment, der kan få konsekvenser for vores miljø og vores drikkevand,« siger Simon Kollerup.

Enhedslistens Maria Reumert Gjerding mener, at man øjeblikkeligt bør rulle landbrugspakkens mulighed for at gøde mere tilbage.

Miljø- og Fødevareministeriet skrev søndag til Berlingske, at ministeriet »har tillid til, at de universiteter, som myndighedsbetjener ministeriet, leverer fagligt, velunderbygget og konsolideret viden«. Ministeriet har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Allerede onsdag kommer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) muligvis i samråd om sagen.

Også blandt forskerne på landets universiteter er der stemning for at gennemgå landbrugspakken igen.

Brian Kronvang er professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og har været chef for nogle af de forskere, som leverede materiale til landbrugspakken.

»Nu ved vi, at vi ikke kender usikkerheden på landbrugspakken. Og så er det allervigtigste spørgsmål: Hvad så nu? Hvad gør vi? Mit svar er, at vi bør sammensætte en række eksperter, som kan regne grundlaget bag landbrugspakken igennem, indtil de når en form for konsensus,« siger Brian Kronvang.

Det er naturligvis en usædvanlig situation, at en forsker knap to år efter landbrugspakkens vedtagelse kan levere et formentlig mere præcist billede af landbrugspakkens konsekvenser. Direkte adspurgt, om Aarhus Universitet ikke har et stort forklaringsproblem, svarer Brian Kronvang:

»Alle gjorde deres bedste under arbejdet med landbrugspakken og var under kæmpe tidspres. Men jo, vi burde som minimum have fundet usikkerheden på de anvendte modeller, og når vi ikke gjorde det, burde vi i hvert fald have gjort det umiddelbart efter landbrugspakken. Det er selvfølgelig uheldigt,« siger Brian Kronvang.

Interviewet med Brian Kronvang er lavet før weekenden.

På Københavns Universitet går de endnu videre.

»Alt tyder på, at der er truffet beslutninger på et fejlagtigt grundlag,« konstaterer lektor Jens Borum fra Biologisk Institut, Københavns Universitet.

»Så jeg synes, at vi bør få nedsat et uafhængigt internationalt udvalg, som kan gennemse regnemodellen bag landbrugspakken. Det må være i alles interesse, at store beslutninger bliver truffet på et rigtigt grundlag,« siger Jens Borum.

Hans kollega Kaj Sand-Jensen, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, er enig:

»Med de nye oplysninger bør vi faktisk få hele grundlaget for landbrugspakken regnet igennem igen,« siger Kaj Sand-Jensen.

Regeringen vil muligvis være tilbageholdende med at indlede beregninger, som kan føre til yderligere miljøtiltag. I 2016 kom det frem, at Venstre-regeringen havde været for kreativ med at få regnskabet for landbrugspakken til at fremstå miljøvenligt. Det førte til, at et folketingsflertal gennemførte kvælstofreducerende tiltag, og senere pålagde EU-Kommissionen markante miljøtiltag for at acceptere landbrugspakken. Nogle forskere har allerede regnet sig frem til, at Bjørn Molt Petersens nye afsløringer kan få langt større betydning for mængden af udledt kvælstof, i forhold til effekten af de kreative beregninger i 2016.

Bjørn Molt Petersens nye analyse er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, og i foreningen Bæredygtigt Landbrug, som kæmper for bedre produktionsvilkår, gør de nye oplysninger om landbrugspakken ikke det store indtryk.

»Det er bestilt arbejde,« fastslår formand Flemming Fuglede Jørgensen:

»Det er katastrofeindustrien, som er gået i arbejde. Jeg kan stille mindst 20 eksperter, der siger det modsatte.«

Han tilføjer dog: »I al fairness vil jeg gennemgå tallene, før jeg bliver for detaljeret.«

I Danmarks Naturfredningsforeningen mener man, at analysen vækker opsigt.

»Jeg synes, at det er en skandale og en hån mod mange års indsats for natur og miljø, at forligspartierne har givet landbruget lov til at gøde mere på et grundlag, der nu viser sig at være forkert,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Landbruget står over for en ny miljøregulering, som tager højde for det enkelte landbrugsområde, og Ella Maria Bisschop-Larsen understreger, at det er afgørende, at man får undersøgt materialet bag landbrugspakken, inden man går i gang med den nye regulering.

På spørgsmålet, om Danmarks Naturfredningsforening ikke bare skal acceptere, at et folketingsflertal ønsker at give landbruget bedre vilkår, svarer Ella Maria Bisschop-Larsen:

»Jo, men så skal man bare være ærlig og ikke forsøge at bilde befolkningen i Danmark og EU ind, at man kan gøre det uden at belaste miljøet.«

Du kan læse en uddybende forklaring på Bjørn Molt Petersens analyse her.

Du kan læse Molt Petersens analyse her.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.