Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere i oprør over høje læge-lønninger: »Det lyder fuldstændigt vanvittigt«

Nogle overlæger i Region Midtjylland har tjent helt op til 4,5 mio. kr. om året ved at tage overarbejde i massivt omfang på trængte provinshospitaler, viser opgørelse.

Nogle overlæger i Region Midtjylland har tjent helt op til 4,5 mio. kr. om året ved at tage overarbejde i massivt omfang på trængte provinshospitaler, viser opgørelse.
Nogle overlæger i Region Midtjylland har tjent helt op til 4,5 mio. kr. om året ved at tage overarbejde i massivt omfang på trængte provinshospitaler, viser opgørelse.

»Det lyder jo fuldstændigt vanvittigt – både at nogle læger kan tjene så mange penge og have så mange overarbejdstimer. Hvordan kan det overhovedet lade sige gøre. Det må vi have set nærmere på.«

Det er reaktionen fra formanden for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF), efter at det er kommet frem, at en række overlæger i Region Midtjylland har tjent fra to mio. kr. og helt op til 4,5 mio. kr. om året ved at tage så meget overarbejde i det offentlige sundhedsvæsen, at det i nogle tilfælde svarer til at have tre fuldstidsjobs samtidigt.

TV2 Østjylland har fået aktindsigt i opgørelser over de bedst lønnede overlæger i Region Midtjylland, og heraf fremgår, at topscoren – en overlæge, som var tilknyttet Psykiatrisk Afdeling Vest i Holstebro – nåede op på at tjene 4,5 mio. kr. i 2015 samt tre mio. kr. i løbet af de første syv måneder af 2016 ved at arbejde over i markant omfang.

I et forsøg på at holde den bemandingsmæssigt hårdt pressede afdeling kørende var der bl.a. i en periode mulighed for, at læger kunne få løn for at være i forskellige vagter på én og samme tid, og to andre læger på afdelingen nåede ifølge TV2 Østjylland hver op på at tjene ca. 2,5 mio. kr.

TV- stationen oplyser desuden, at ni overlæger på en række andre hospitaler i regionen har fået udbetalt lønninger på to mio. kr. og derover – det dobbelte af den gennemsnitlige løn for en overlæge – ligesom en overlæge på en medicinsk afdeling i Horsens kunne tjene over tre mio. kr. i 1015 og 3,5 mio. kr. i 2016.

Det er sket ved at levere overarbejde i store mængder på de pågældende hospitaler, som har svært ved at tiltrække læger og derfor har måttet åbne for, at de tilbageværende læger kunne lægge et betydeligt antal timer ud over, hvad de umiddelbart var ansat til.

En overlæge har f.eks. fået udbetalt løn for overarbejde i et omfang, som svarer til 75 timer hver eneste uge i hele 2015, mens mindst fire overlæger har fået udbetalt mere end 1.000 overarbejdstimer i 2015.

TV2 Østjylland nævner også, at en overlæge i Horsens har haft mindst 137 vagter, hvor han i gennemsnit har arbejdet 14,5 time pr. vagt – udover sit faste 37 timers job.

»Vi skal være glade for, at vi har læger, som er parate til at tage ekstra arbejde, for vi mangler læge-ressourcer. Men at det sker i så stort omfang og indbringer lægerne så store beløb, lyder jo helt vildt. Økonomien i sundhedsvæsenet er under pres, og så høje lønninger virker til at være en forkert måde at bruge midlerne på,« siger Liselott Blixt.

Hun er også bekymret for patientsikkerheden, når nogle læger i lange perioder arbejder nærmest i døgndrift og vil nu have undersøgt, hvordan det rent faktisk er foregået. Liselott Blixt mener også, at man skal se på, om andre faggrupper, f.eks. sygeplejersker, kunne overtage nogle opgaver fra lægerne.

I Danske Patienter er der også bekymring for, om patientsikkerheden bringes i fare som følge af lægernes omfattende overarbejde.

Formand Camilla Hersom mener, at det er godt, at personalet på sygehusene i en periode med spidsbelastning er parat til at give et ekstra nap. Men det må ikke blive hverdag, og de tal, der nu kommer frem, tyder på, at det er tilfældet, og så er det et udtryk for en gedigen, strukturel lægemangel, man må have en langsigtet plan for at rette op på, mener hun.

»Den type spidsbelastning med et personale, der konstant er presset til det yderste, må ikke blive normen, for så kan det have en række utilsigtede konsekvenser både for kvaliteten af arbejdet og i forhold til en øget risiko for patientsikkerheden. Man arbejder mindre koncentreret og dermed dårligere, når man er overbelastet,« siger Camilla Hersom.

Oplysningerne om de høje lønninger og de mange overarbejdstimer har nu fået Region Midtjylland og hospitalerne til at bremse op, så det ikke længere kan foregå i et sådant omfang. Man erkender, at der i nogle situationer er sket brud på arbejdsmiljølovgivningen og hviletidsbestemmelserne, og det er blevet indskærpet, at det ikke må ske.

»Jeg har ikke hørt, at der skulle være eksempler på, at det er gået ud over patientsikkerheden. Men arbejdsmiljøloven skal selvfølgelig overholdes, og der skal reageres, hvis det ikke er tilfældet.

Selvfølgelig er det heller ikke så heldigt med så høje lønninger, men det skyldes altså, at det nogle steder i landet er meget svært at rekruttere personale, og så må vi i nogle tilfælde bare betale, hvad det koster for at få lægerne til at arbejde over,« siger formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland Anders Kühnau, der også er formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, som forhandler løn med lægerne.

Han fremhæver også, at man i psykiatrien i Holstebro nu har droppet de meget favorable lønvilkår – og at man har måttet konstatere, at det ikke har været muligt at skaffe læger nok til at bemande en sengeafdeling, der derfor nu er lukket.

»Vi har ikke ønsket at lukke afdelingen, men det blev nødvendigt. Der var eksempler på, at der blev givet vagtbetaling, mens man havde tjenestetid. Det kunne vi ikke blive ved med.«

Anders Kühnau påpeger, at e høje lønninger udspringer af et generelt problem med at skaffe læger i nogle egne af landet. Det er sat på dagsordenen i det såkaldte lægedækningsudvalg, som for nylig kom med en række anbefalinger til, hvordan man kan få fordelt lægerne bedre.

I Danske Regioner er det desuden for nylig blevet besluttet at fastfryse antallet af speciallæger på fire store universitetssygehuse i København, Aarhus og Odense for at få lægerne til at tage job på trængte provinssygehuse i stedet.

»Der forsøges altså på forskellig vis at få lægerne ud i landet. Men indtil da må vi fra politisk side i nogle situationer vælge at købe os til tryghed for borgerne,« siger Anders Kühnau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.