Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiformand: Betjente arbejder alt for meget

For få politifolk om for mange arbejdsopgaver er årsagen til, at flere betjente melder sig syge, siger Politiforbundets formand. Han savner politisk handling og flere kolleger.

Politibetjente vogter uden for den jødiske Carolineskole.
Politibetjente vogter uden for den jødiske Carolineskole.

Et stigende antal betjente melder sig syge. På landsplan er sygefraværet ifølge tv2.dk samlet set steget med 18 procent i forhold til sidste år.

Det kommer dog ikke bag på Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

»Det er desværre ikke overraskende, at nogle politifolk på et tidspunkt må sige stop. At arbejde ti dage kun efterfulgt af én fridag, og køre sådan på i en uendelighed, tærer på krop og sjæl. Det betyder simpelthen, at nogle til sidst er nødt til at lægge sig syg,« siger Claus Oxfeldt til Berlingske Nyhedsbureau.

Både i Nordjylland, Sydsjælland og Lolland-Falster, Københavns Vestegn og på Fyn er sygefraværet steget med 30 procent eller mere i forhold til 2014, viser tallene. Værst ser det ud for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvor sygefraværet er steget med hele 41 procent.

Hovedforklaringen er ifølge Claus Oxfeldt, at politiet blandt andet efter terrorangrebet i København 14. og 15. februar har fået flere arbejdsopgaver, uden at der er fulgt flere ansatte med.

»Vi er for få folk til alt for mange opgaver, og alle de ekstraopgaver, vi bliver pålagt, skal jo løses af den eksisterende bemanding,« siger Claus Oxfeldt.

Ifølge formanden er antallet af betjente faldet med 580 siden januar 2011, og det er helt ude af proportioner, mener han. Claus Oxfeldt har længe slået til lyd for flere betjente, men føler ikke, at hverken politikerne eller politiets ledelse for alvor lytter.

»Vi føler, at vi har talt for døve ører i en årrække. Vi har forsøgt at råbe både politikerne og vores øverste ledelse op om, at tingene ikke hænger sammen. Nu er det slået ud i lys lue efter terrorangrebet i februar, men den pressede personalesituation var der jo også før,« siger Claus Oxfeldt.

Særligt terrorangrebet og det efterfølgende øgede beredskab betød, at en masse betjente måtte arbejde over. I april blev det opgjort, at landets godt 10.500 betjente havde oparbejdet 400.000 overarbejdstimer.

For at nedbringe puklen af overarbejdstimer og sikre et fortsat højt terrorberedskab har regeringen først i juli besluttet at give grønt lys til udbetaling af overarbejdstimer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.