Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiets dna-tests mindsker kriminalitet blandt unge

Kriminelle begår færre forbrydelser, hvis deres dna bliver føjet til politiets register, viser et nyt studie.

En lovændring i 2005 har ført til, at andelen af sigtede i alderen 18-23 år, der får en dom inden for det første år efter sigtelsen, er halveret. Det viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Scanpix/Jeppe Bøje Nielsen/arkiv
En lovændring i 2005 har ført til, at andelen af sigtede i alderen 18-23 år, der får en dom inden for det første år efter sigtelsen, er halveret. Det viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Scanpix/Jeppe Bøje Nielsen/arkiv

Har politiet taget en dna-prøve fra en sigtet, er der mindre risiko for, at vedkommende begår kriminalitet i fremtiden.

Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

De, der har fået taget en prøve, får de følgende tre år i gennemsnit 20 procent færre domme end sigtede, som ikke får dna registreret af politiet.

Rasmus Landersø, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og en af forskerne bag studiet, havde forventet den forebyggende effekt.

Alligevel kommer resultatet bag på ham.

»Det har overrasket os, at effekterne af dna-registreringen er så relativt store. Især for personer, der bliver sigtet som unge,« siger han.

Antallet af unge i alderen 18-23 år, som får en dom for ny kriminalitet inden for et år efter sigtelsen, halveres, så snart politiet har deres dna.

I 2005 kom en lovændring, som gjorde det nemmere for politiet at tage dna-prøver fra sigtede.

Det betød, at hvor det tidligere var omkring hver tiende sigtet, som fik sit dna registreret, steg det efter lovændringen til omkring hver anden.

Forskerne har i studiet sammenlignet kriminaliteten for personer, som blev sigtet henholdsvis lige før og lige efter lovændringen.

Og den afskrækkende effekt glæder Bent Isager-Nielsen. Han er tidligere politiinspektør og var med til at udvikle dna-registret i Danmark.

»Da vi udviklede dna-registret, håbede vi netop på, at det ville få en mærkbar præventiv effekt, at de kriminelle ved, at politiet kan have deres dna,« siger han.

Ifølge Bent Isager-Nielsen er dna et helt afgørende arbejdsredskab for politiet.

»Det er næsten svært at overvurdere det som redskab. Det var et kæmpe gennembrud for politiet, at registret blev udvidet i 2005,« siger Bent Isager-Nielsen.

Det er vigtig viden, at registreringen kan få unge til at ændre adfærd, vurderer Dorthe Maisie Pedersen.

Hun er konsulent i SSP+ i København, som tilbyder hjælp til unge mellem 17,5 og 25 år, og som har begået gentagen alvorlig kriminalitet.

»Man bør overveje, om denne viden kan tænkes ind i forebyggende indsatser på børne- og unge-området,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.