Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet vil beholde mistænkte i terrorsag

De fem mænd, der angiveligt hjalp terroristen Omar El-Hussein, skal forblive varetægtsfængslet. Sådan lyder kravet fra Københavns Politi, når de mistænkte møder op i Københavns Byret torsdag.

Foto: Søren Bidstrup
Foto: Søren Bidstrup

Skal de fem mænd, som politiet mistænker for at have hjulpet Omar El-Hussein med vinterens terrorattentat i København, have forlænget deres varetægtsfængsling, eller skal de slippes ud på fri fod? Det spørgsmål bliver besvaret torsdag, når de sigtede bliver fremstillet for lukkede døre klokken 09.30 i Københavns Byret. Her vil Københavns Politi begære samtlige mænd fortsat varetægtsfængslet. Alle fem nægter sig skyldige.

Der er to tungtvejende grunde til, at retten hidtil har forlænget varetægtsfængslingerne: For det første har dommeren vurderet, at der er en begrundet mistanke om, at de sigtede har gjort sig skyldige i anklagerne. Alle er sigtede for at have hjulpet den 22-årige El-Hussein med at gennemføre drabene på 55-årige Finn Nørgaard og 37-årige Dan Uzan samt seks drabsforsøg, ligesom de mistænkes for at have skaffet attentatmandens gerningsvåben af vejen. Derudover er der frygt for, at de fem forpurrer politiets efterforskning af angrebet 14. og 15. februar, hvis de løslades.

Selve efterforskningen holdes i vid udstrækning hemmelig for offentligheden. Alligevel kan ingen, i særdeleshed ikke beboere i hovedstadsområdet, være i tvivl om, at politiets optrævling af Omar El-Husseins motiv og handlinger fortsætter for fuld styrke.

Det forhøjede terrorberedskab med flere betjente i gaderne og bevogtning af jødiske institutioner er blevet forlænget frem til 1. september, bekræftede rigspolitiet i slutningen af marts. Senest besluttede Folketingets finansudvalg tirsdag 21. april at tilføre politiet 150 mio. kroner, der skal være med til at sikre, at kredsene kan fastholde beredskabet de kommende godt fire måneder.

Kriminelle med banderelationer

Mindst syv gange har politiet foretaget ransagninger i forbindelse med efterforskningen af terrorangrebet. En af de største fandt sted 17. marts, da Københavns Politi gennemsøgte otte adresser på Nørrebro, i Københavns indre by og på Amager. Aktionen skulle være med til at »klarlægge gerningsmandens og de medvirkendes færden«, oplyste politiinspektør Jørgen Skov efterfølgende.

Henholdsvis to og tre dage senere blev yderligere to mistænkte anholdt af politiet; den 30-årige mand samt den 25-årige mand.

Alle fem har en plettet straffeattest, og et flertal af mændene har både banderelationer samt våbendomme. En af de mere spektakulære domme er den 30-årige indehaver af. Efter i 2008 at være blevet anholdt med et decideret våbenlager, heriblandt militære geværer, maskinpistoler og en hjemmelavet bombe, blev han idømt otte års fængsel. Efter domsafsigelsen lykkedes det ham at flygte fra byretten i København til Tyskland, hvor han blev fundet kort før årsskiftet i 2009.

Til forskel fra de andre er den 30-årige sigtet for også at have fremskaffet »effekter«, der skulle bruges til angrebet mod synagogen i Krystalgade. Men hvilke »effekter«, der er tale om, er uvist.

I det hele taget er der flere ubesvarede spørgsmål om gerningsvåbnene. Hvordan fik Omar El-Hussein skaffet gerningsvåbnene? Og fra hvem? De fem varetægtsfængslede er kun sigtede for at have bortskaffet våben, ikke at anskaffe. Det ene våben, en M95-riffel, stammer fra et hjemmerøveri i 2013, men hvordan, det siden er havnet i hænderne på Omar El-Hussein foran Krudttønden, står fortsat hen i det uvisse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.