Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet: Vi retter henvendelse til hoffet

Efter kronprinsens ture over Storebælt, da broen var lukket, får nu politiet til at tage kontakt til hoffet.

Her ses kronprins Frederik sammen med triatleten Camilla Pedersen til årets sportsprisuddeling. Prinsens bil blev lørdag nat spottet køre over den lukkede Storebæltsbro.
Her ses kronprins Frederik sammen med triatleten Camilla Pedersen til årets sportsprisuddeling. Prinsens bil blev lørdag nat spottet køre over den lukkede Storebæltsbro.

Mens flere hundrede andre bilister blev holdt tilbage, kørte kronprinsens bil »Krone 7« i weekenden to gange over en stormlukket storebæltsbro for at komme frem til og fra et TV-show i Herning. Det selvom han ifølge Sund og Bælts direktør slet ikke havde fået tilladelse til at passere broen mod Fyn.

Også politidirektør Lene Frank fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at hverken kronprinsen eller hans følge af livvagter havde fået tilladelse til at krydse broen, da de kørte over den mod Fyn.

»Han har ikke fået nogen tilladelse til at køre over broen,« siger hun til bt.dk.

Hverken kronprins Frederik selv eller hans følge kan dog blive retsforfulgt for at have kørt over broen uden tilladelse.

»Men vi retter en henvendelse til hoffet i denne forbindelse,« siger Lene Frank.

Kronprinsen krydsede først broen mod Fyn og Jylland omkring klokken tre om eftermiddagen lørdag for at nå til Jyske Bank Boxen i Herning, hvor årets sportspriser skulle uddeles.

Omkring klokken tre natten til søndag krydser han den igen for at komme tilbage til København - foran flere måbende bilister, der holdt i kø og ventede på, at broen blev åbnet igen, efter stormen Egon var løjet af.

Flere af vidnerne rettede efterfølgende henvendelse til bt.dk om episoden, før Sund og Bælt mandag bekræftede, at kronprinsen havde krydset broen to gange.

»Der er selvfølgelig en grund til, at vi vælger at lukke broen, fordi det er forbundet med fare at færdes på den. Der er så forskel på, hvor farligt det er alt afhængtig af, hvilket fartøj man er i, og hvor god en chauffør, man er,« siger Lene Frank og tilføjer:

»Men der er selvfølgelig en grund til, at vi lukker broen. Og det er fordi, det er farligt at passere den.«

BNB forsøger at indhente en kommentar til sagen fra Kongehuset.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.