Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet: Vejfesten kan terrorsikres med en bil på tværs for enden af vejen

Europa er atter ramt af terror, og myndigheder i ind- og udland arbejder på højtryk for at bekæmpe den. Men danskerne selv kan også bidrage til kampen ved at følge en række gode råd, lyder det fra politiet.

Terrorsikring med betonværn for enden af Strøget mod Rådhuspladsen.
Terrorsikring med betonværn for enden af Strøget mod Rådhuspladsen.

Holder du vejfest, skal du som arrangør være opmærksom på, at du kan være med til at forebygge terror.

Sådan lyder meldingen fra Københavns Politi, efter at terror og massedrab begået af islamister i køretøjer har ramt flere byer i Europa, senest Barcelona torsdag.

Som borger i Danmark er det nemlig muligt at gøre sit til at passe på sig og sine i stedet for alene at forlade sig på politi og andre myndigheder og tage for givet, at betongrise og mobile vejværn som dem, der bl.a. er opsat langs Strøget i København, er nok til at holde islamisterne på afstand.

Det oplyser politiinspektør i Københavns Politi, Jens Jespersen, til Berlingske.

»Hvis man er arrangør af noget, der foregår i det offentlige rum, hvor der skal samles mange mennesker, så skal man forholde sig til, at man har et medansvar for at sikre det arrangement i et nødvendigt omfang,« siger han:

»Hvis du holder en vejfest, så kan det være, at du dernede, hvor der står, at vejen er spærret, også skal stille en bil på tværs af vejen eller noget i den retning.«

Men ifølge politiinspektøren drejer sikkerheden sig »om alt nede fra bare at være opmærksom på sikkerheden op til den store betonafspærring«.

»Til pokalfinalen opstillede DBU eksempelvis betonafspærringer på tværs af Øster Allé, fordi det var vurderingen, at det var nødvendigt på det givne tidspunkt,« siger han.

Ifølge Jens Jespernsen handler det »om at bruge sin sunde fornuft og overveje, om man kan gøre noget, der vil gøre det besværligt for en eventuel angriber«.

»Det giver meget god mening at tænke de tanker, for det er desværre nødvendigt, sådan som trusselsbilledet er lige i øjeblikket,« forklarer han.

Hvordan skal man som privatperson agere, hvis et lignende angreb som det i Barcelona finder sted i Københavns gader?

»Man skal først og fremmest væk fra den angrebsrute, der er mest sandsynlig. Det er eksempelvis lange, lige veje. Dernæst skal man alarmere politiet. Det gælder om at bruge almindelig sund fornuft,« siger han:

»Såfremt en sådan begivenhed skulle indtræffe, og man har mulighed for det, så er vi meget interesserede i, at folk dokumenterer hændelserne. I dag render alle rundt med en mobiltelefon, og den type optagelser kommer os ofte til god gavn. Men det handler jo selvfølgelig stadig først og fremmest om at komme væk.«

Hvad tænker du på med dokumention?

»Det seneste eksempel er ubåden i Køge Bugt, som der pludselig kom en video af, kort før den synker. Den type dokumentation og optagelser er til rigtig god gavn for os.«

Men, understreger han, »du har stadig en moralsk og juridisk forpligtelse til at hjælpe folk, der er kommet til skade«.

Kan man som arrangør få vejledning eller hjælp til, hvordan man sikrer sit private arrangement?

»Når folk søger Københavns Politi om tilladelse til at gennemføre et bestemt arrangement, så kan de i mange tilfælde få en form for mundtlig vejledning i, hvordan man kan sikre det. Til større arrangementer som eksempelvis Priden eller pokalfinalen indgår vi direkte i et tæt samarbejde med arrangørerne.«

Ifølge Rigspolitiet er det »generelle råd, at man ikke i det daglige lader sig opskræmme, men holder sig orienteret via medierne og generelt udviser almindelige agtpågivenhed, hvis der er noget, der virker mistænkeligt«.

»Er man nye steder, er det altid en god ide at orientere sig om omgivelserne, evt. flugtveje mm.,« skriver Rigspolitiet i et skriftligt svar til Berlingske, der også indeholder fem råd, hvis »man befinder sig midt i en voldsom hændelse, som kan være et terrorangreb«:

  • Fjern dig hurtigst muligt fra det angrebne område, med mindre myndighederne giver en anden besked.
  • Bevar roen.
  • Følg myndighedernes anbefalinger og anvisninger.
  • Brug kun mobiltelefonen til livsvigtige opkald, da mobilnettet kan blive overbelastet.
  • Har du oplysninger om hændelsen, så kontakt politiet.

Meldingerne fra dansk politi kommer, efter at Metropolitian Police i London tidligere i år offentliggjorde en lang række råd og anbefalinger til briterne om, hvad de kan gøre i tilfælde af terror, eller hvis de har mistanke om terror.

Bl.a. lagde de videoen »Run, Hide, Tell: Firearms and Weapons Attack« på Youtube om, hvordan borgere skal handle i tilfælde af et terrorangreb med skydevåben.

Anbefalingerne fra engelsk politi indeholder også tips til, hvordan borgerne i London kan holde øje med spotte eventuelle terrorister ved at holde øje med ting, der ikke er, som de plejer, i deres omgivelser.

Det gælder bl.a.:

  • Personer, der i parkerede biler overvåger bygninger eller lignende.
  • Køretøjer, der kører langsomt i det offentlig rum omkring bl.a. offentlige bygninger og anlæg eller er parkeret under mistænkelige omstændigheder.
  • Personer, der med mobiltelefon optager, tager noter om eller tegner detaljer omkring sikkerhed i det offentlige rum.
  • Personer, der i mistænkelig grad holder med bl.a. ind- og udgange, hænger ud ved bygninger og holder øje med personale, kunder osv. uden åbenlys grund dertil.
  • Personer, der stiller underlige spørgsmål omkring bl.a. indretning af bygninger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.