Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet udskriver fartbøder som aldrig før

Sidste år fangede politiets fotovogne 563.755 fartsyndere. Det er næsten en tredobling i forhold til 2014.

Aarhus. Politiets fotovogne - de såkaldte ATK-køretøjer - fanger flere fartsyndere end nogensinde før.

Sidste år blev 563.755 bilister blitzet, og det er en stigning på 42 procent i forhold til 2015. I forhold til 2014 er der næsten tale om en tredobling.

Det skriver Jyllands-Posten.

De mange fartsyndere har betydet, at der i 2016 blev udskrevet bøder for 701 millioner kroner, viser en opgørelse fra Rigspolitiets Nationalt Færdselscenter.

Resultatet hænger sammen med, at politiet er gået fra 25 vogne i 2014 til nu 100 fotovogne fordelt over hele landet.

- Resultatet viser, at der fortsat er behov for politiets kontrolindsats på hastighedsområdet, siger Erik Terp, der er centerchef for Rigspolitiets Nationalt Færdselscenter, til Jyllands-Posten.

Han understreger, at målet er lavere fart.

Hos bilejernes forening, FDM, mener afdelingschef Torben Kudsk, at indsatsen er forfejlet.

Han peger på, at en stor del af ulykker med dræbte sker på landeveje, men at fotovognene holder i byer og på motorveje.

- Vi kan se tydeligt, at fotovogne bliver sat op, hvor folk kører for stærkt, men ikke hvor man ved, at den høje fart giver ulykker. Det er nemlig først og fremmest på landevejene, at fart er en dræber, siger Torben Kudsk til Ritzau.

Han så gerne, at dansk politi lader sig inspirere fra udlandet.

Her er der ifølge FDM mere fokus på de farlige strækninger. Samtidig skilter man ofte, så bilister bliver klar over, at det kan være farligt at køre for stærkt på netop disse veje.

Trafikforsker og professor Mogens Fosgerau fra DTU er ikke enig i FDM's kritik.

- Vi ved fra Vejdirektoratets målinger, at rigtig mange kører for stærkt. Men skal man så have lov at køre for hurtigt der, hvor det ikke er så farligt, spørger Mogens Fosgerau og svarer selv i Jyllands-Posten:

- Det er ulovligt at køre for hurtigt, derfor risikerer man at få en bøde, hvis man gør det. Og så er den ikke længere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.