Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet søger vidner til blodigt mysterie

Sydøstjyllands Politi vil gerne i kontakt med personer, der har været i området omkring Rask Mølle, hvor der lørdag blev gjort et blodigt fund.

Søndag morgen har Sydøstjyllands Politi fået en enkelt henvendelse på lørdagens fund af en større blodplamage og flere andre mistænkelige fund ved Rask Mølle. Men politiet håber på flere henvendelser, så det kan blive opklaret, om der har fundet en forbrydelse sted.

»Vi håber, at folk henvender sig i løbet af dagen, hvis de har været i området. Kvinden, der har henvendt sig til os, har umiddelbart ikke set noget,« siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

»Der forestår en række tekniske undersøgelser af det, vi har fundet der ude, men vi skulle gerne have lidt hjælp fra offentligheden for at komme videre i sagen,« tilføjer han.

På baggrund af en anmeldelse blev politiet lørdag klokken 13.45 sendt til Rask Skov, Rask Mølle i Hedensted Kommune. Betjentene fandt en større blodplamage samt en pude, pudevår, plastiksæk og flere sokker vædet af blod. I andre sokker blev der fundet rester af afføring. Blodet stammer fra et menneske.

Politiet har efterforsket på og omkring stedet, men har endnu ikke klarlagt, hvad der er sket, og hvor de fundne genstande stammer fra.

Sagens omstændigheder er så mistænkelige, at politiet ikke vil udelukke nogen form for hændelser, hvorfor sagen efterforskes til bunds.

Politiet vil rigtig gerne i kontakt med personer, der har set eller hørt noget i relation til ovenstående og kan kontaktes på telefon 114.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.