Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet savner bortført 25-årig efter dramatisk skudepisode i København

Tre mænd er blevet fængslet for bortførelse efter skudepisode. Politiet savner stadig 25-årig, der blev bortført under dramatisk episode på Husum Torv torsdag eftermiddag.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Tre mænd er i et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet i knap fire uger efter en skudepisode ved Husum Torv torsdag eftermiddag.

Her jagtede en gruppe mænd i to biler, en grå Audi og en BMW, tilsyneladende nogle andre personer. De var kørende i en sølvgrå Mercedes.

»Der opstår noget tumult ved Mercedesen, og der bliver affyret et skud. Der er ikke nogen, der er ramt. Men truslen gør, at en mand bliver tvunget ud og over i Audien,« siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen.

I forsøget på at stoppe Audien affyrede betjente på stedet skud mod bilen, men i første omgang havde mændene held til at slippe væk. Efterfølgende er alle tre biler blevet fundet.

»Vi har ikke fundet noget blod, og der er ikke fundet nogen skudhuller,« siger Steffen Thaaning Steffensen.

Til gengæld er det fredag eftermiddag endnu ikke lykkedes at finde den 25-årige mand, som blev bortført.

»Vi ved ikke, hvor han er, eller hvordan han har det,« siger Steffen Thaaning Steffensen.

Politiet har flere gange været i kontakt med hans familie, men de har heller ikke hørt fra ham.

Først på aftenen torsdag anholdt politiet to mænd på 25 og 26 år, og natten til fredag blev en 24-årig mand anholdt.

De er alle tre tiltalt for at bringe andres liv eller førlighed i fare, frihedsberøvelse og våbenbesiddelse. Den 24-årige er desuden sigtet for vold mod politiet, da han angiveligt forsøgte at køre en betjent ned under flugten.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan de tre mænd forholder sig til sigtelserne.

Politiet oplyste tidligere fredag, at sagen på en eller anden måde kan relateres til en konflikt i bandemiljøet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.