Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet rykket ud til to skudepisoder ved København

Først på aftenen blev en 20-årig mand ramt af skud i Albertslund. Senere blev 18-årig skudt i Rødovre.

Københavns Vestegns Politi er torsdag aften og nat rykket ud til to skudepisoder i henholdsvis Albertslund og Rødovre. Www.colourbox.com/Free
Københavns Vestegns Politi er torsdag aften og nat rykket ud til to skudepisoder i henholdsvis Albertslund og Rødovre. Www.colourbox.com/Free

Københavns Vestegns Politi er torsdag aften rykket ud til to skudepisoder.

Kort før klokken 18 blev der affyret skud ved Storkens Kvarter i Albertslund. Her blev en 20-årig mand ramt i benet.

I forbindelse med skyderiet blev flere personer anholdt, men de er alle løsladt igen.

Seks timer senere blev der omkring midnat affyret flere skud ved en Shell-tank i krydset mellem Tårnvej og Roskildevej i Rødovre.

»Her bliver en 18-årig mand ramt i den ene fod, hvorefter gerningsmændene kører fra stedet,« siger vagtchef Brian Munck.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger befandt offeret sig i en bil, da han blev beskudt.

Han forsøgte at flygte i køretøjet og ramte et stakit. Her forlod han bilen og fortsatte til fods i cirka 100 meter, hvorefter han stoppede ved en trappeopgang.

Her blev han mødt af politi, ambulance og en læge, skriver Ekstra Bladet.

Politiet vil ikke afvise, at der er en sammenhæng mellem de to skyderier.

Natten til fredag blev en bil desuden brændt af ved Bagsværd, og vagtchefen vil ikke afvise, at den kan knyttes til en af skudepisoderne.

Med de to skyderier har Københavns Vestegns Politi måttet rykke ud til mindst 11 skudepisoder siden 2. april og har flere gange indført visitationszoner for at dæmme op for skyderierne.

Politiet har tidligere om flere af skudepisoderne sagt, at de er sket som led i lokale kriminelle gruppers kamp om hashmarkedet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.