Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet rydder tre lejre med udenlandske hjemløse

Tirsdag morgen er 22 personer blevet anholdt og sigtet for overtræde af ordensbekendtgørelsen. De får en bøde.

Politiet har tirsdag morgen ryddet tre lejre med hjemløse i København og anholdte i den forbindelse 22 personer fra Rumænien.
Politiet har tirsdag morgen ryddet tre lejre med hjemløse i København og anholdte i den forbindelse 22 personer fra Rumænien.

Politiet i København ryddede tirsdag morgen tre lejre med udenlandske hjemløse. Lejrene lå ved Sankt Johannes Kirke på Nørrebro og ved Ørstedsparken og domkirken, Vor Frue Kirke, i den indre by.

22 personer er blevet anholdt. De anholdte er alle rumænske statsborgere, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

De er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og vil alle få en bøde på hver 1000 kroner.

Fire sager er blevet overdraget til Udlændingestyrelsen med henblik på at få de pågældende sendt ud af Danmark.

Vicepolitiinspektør Jacob Søndergaard fra udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi siger, at politiet vil fortsætte med at rydde lejre med udenlandske hjemløse året ud.

»Vi har netop fra et stort flertal i Folketinget fået nye værktøjer, som gør det lettere for os at gøre det så uattraktivt som muligt for disse hjemløse at slå lejr og skabe utryghed og uhumske forhold rundt om i byen,« siger han.

Politiet vil målrette indsatsen de steder, hvor lejrene skaber mest utryghed.

»Vi vil stadig opfordre borgerne til at anmelde disse lejre til os, hvis de skaber utryghed i et område,« siger Jacob Søndergaard.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.