Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet offentliggør video med dræbt 16-årig fra Nørrebro: Drabsmænd ventede i tre kvarter på deres offer

I et forsøg på at få nye oplysninger i sagen om den 16-årige Servet Abdija, der blev skuddræbt 16. oktober på Nørrebro, har politiet nu offentliggjort video fra samme dag af offeret.

 

Han ligner en ganske almindelig og afslappet skoledreng, som han går der iført kasket sammen med tre kammerater uden for Tagensbo Skole i Københavns Nordvestkvarter mandag den 16. oktober kl. 16.08.

Men mindre end fem timer senere er den 16-årige Servet Abdija mejet ned af seks skud foran sin bopæl på Ragnhildgade 48. Og politiet står fortsat uden såvel gerningsmand som motiv til det brutale drab.

Københavns Politi valgte torsdag aften at offentliggøre to overvågningsvideoer fra skolen. På dem begge ses den 16-årige med tre kammerater, som politiet har valgt at sløre.

»Vi offentliggør nu overvågningsvideoerne, i håbet om, at vidner derved kan huske, om de har set den dræbte på gerningsdagen,« siger politikommissær Hans Erik Raben, der leder efterforskningen.

»Vi har frem til nu modtaget 160 henvendelser fra offentligheden, hvilket vi er meget taknemmelige for, men vi har endnu ikke modtaget den ”rigtige” henvendelse – og derfor vil vi gerne have flere,« fortsætter Hans Erik Raben.

Samtidig med de to videoklip kan politiet samtidig fremlægge nye detaljer om Servet Abdijas færden i timen op til drabet. De mænd, der 16. oktober skød og dræbte 16-årige Servet Abdija, ventede muligvis i op til tre kvarter på deres offer ved hans bopæl i Ragnhildgade på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro i København.

Det fremgår af en oversigt over hændelsesforløbet, som Københavns Politi offentliggør torsdag aften:

Ca. kl. 20.15 – 20.30:  Vidner har på gerningsaftenen bemærket to maskerede mænd stå i buskadset ved fodbold-banen ud ved Haraldsgården.

Ca. kl. 21:  Servet Abdija går ad Haraldsgade mod sin bopæl i Ragnhildsgade. I krydset Haraldsgade/Ragnhildsgade møder han nogle venner, og de hilser kort på hinanden, inden vennerne fortsætter videre ad Haraldsgade i retning mod Krakas Plads. Han går herefter op ad Ragnhildsgade i retning mod sin bopæl.

Kort efter kl. 21: Ifølge politiets efterforskning løber to-tre sortklædte mænd ad stisystemet ud for Ragnhildgade nr. 18, 20 og 22. Kort efter høres flere skud.

kl. 21.05: Servet Abdija dræbes af seks skud foran sin bopæl på Ragnhildgade 48.

Flere vidner bemærker kort efter tre sortklædte og maskerede mænd flygte fra gerningsstedet ud for nr. 48 ad stisystemet i gården i retning mod nr. 12. Her løber de tre mænd rundt om husgavlen og videre over Lersø Parkallé til lokalkørebanen på den modsatte side, hvor de sætter ind i en mørk mellemklasse bil, der herefter kører hurtigt fra stedet.

Flugtbilen kører efterfølgende ad mellemvejen ved boligblokken Studsgaardsgade nr. 23, 21, 19, 17 og 15 og videre frem til Studsgaardsgade, hvor den med stor sandsynlighed svinger til venstre i retning mod Rovsinggade.

Hvis man har oplysninger i sagen, bør man rette henvendelse til Københavns Politi på 33 14 14 48.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.