Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet mandsopdækkede islamkritisk demonstration

Bevægelsen For Frihed – tidligere Pegida – markerede lørdag sit toårsjubilæum i Danmark med en march i København. Deltagerne blev fulgt tæt af politiet.

Medlemmer af foreningen For Frihed – det tidligere Pegida Danmark – markerede foreningens jubilæum med en demonstration i København i går. Den blev som altid fulgt af moddemonstranter, i går klædt i hvide beskyttelses­dragter. Foto. Claus Bech
Medlemmer af foreningen For Frihed – det tidligere Pegida Danmark – markerede foreningens jubilæum med en demonstration i København i går. Den blev som altid fulgt af moddemonstranter, i går klædt i hvide beskyttelses­dragter. Foto. Claus Bech

Der var flere betjente, end der var såvel demonstranter som moddemonstranter, da den islamkritiske organisation For Frihed i går markerede sit toårsjubilæum med en march gennem Københavns gader. Marchen blev fra start ved den tyske ambassade på Østerbro til slut på Rådhuspladsen mandsopdækket af ordensmagten.

Så tæt var politiets opdækning, at det på intet tidspunkt lykkedes nogle af de endog meget unge moddemonstranter at komme tæt på de måske 50 deltagere i marchen.

Deltagere var i alle aldre, måske lidt flere modne mænd, men også enkelte yngre kvinder og såmænd også en hund. Mange bar Danne­brog, der var også et tysk og et norsk flag at se, og da der var afgang fra Tysklands ambassade, var der indtil flere skilte med kritik af den tyske kansler, Angela Merkel, og hendes flygtninge- og udlændinge­politik.

For Frihed hed tidligere Pegida Danmark. Men for arrangørerne af moddemonstrationen, No Pegida DK, hedder foreningen fortsat Pegida. Og medlemmerne er »racister«, »islamofober« og det, der er værre. Gang på gang blev der råbt »nazisvin« efter marchen, og flere af de unge moddemonstranter havde iklædt sig hvide overtræksdrager og mundbind for at symbolisere, hvor smitsomt de finder For Friheds budskab.

Undervejs var der taler, blandt andet af For Friheds stifter, Nicolai Sennels. Sidste taler, ved indgangen til Københavns Rådhus, var Søren Krarup, præst og tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. Han havde, som han sagde, »ikke noget imod at holde en lille tale«.

»For Frihed har min ubetingede sympati. Jeg synes, at det er helt igennem hæderligt arbejde, de udfører i retning af at understrege, at Danmark er en nation, som man er forpligtet på, når man hører til den,« sagde han.

Som Søren Krarup ser det, udtrykker For Frihed blot, hvor meget »vi er under pres« i Danmark. Hvilket »vi har været siden katastrofen med udlændingeloven i 1983«, der ifølge Søren Krarup er »en af de helt store nationale katastrofer i nyere tid«.

»Der skal være plads til muslimer«

Blandt demonstranterne den råkolde lørdag i København var også Ketil Wathne Rasmussen, folketingskandidat for Nye Borgerlige. Han var på gaden for at manifestere sin ret til ytringsfrihed.

»Og når man så ønsker at benytte sig af den, så skal man have politibeskyttelse,« sagde han med henvisning til de utallige politikøretøjer og de nok 100 betjente, både kampklædte og i civilt tøj.

»Islam er nu det, der udgør den største trussel mod vores ytringsfrihed og frihed til at være anderledes,« fastslog han.

Demonstranterne råber: »Smid racister ud af vores by.« Er du racist?

»Nej, jeg er helt enig, vi skal have racismen ud af vores by.«

Så islamkritik og racisme er ikke det samme?

»Overhovedet ikke, i hvert fald ikke for mig. Jeg omgås mange, der kritiserer islam, men jeg oplever aldrig, at det er baseret på racisme. Det er baseret på, at islam er en totalitær ideologi. Der skal være plads til alle i Danmark. Uanset race og seksuel observans.«

Også muslimer?

»Der skal være plads til muslimer, der kan acceptere de principper, vi lever efter i Danmark. Selvfølgelig,« lød det fra Ketil Wathne Rasmussen.

Hvem er den lille skare i For Frihed, der i de senere år med jævne mellemrum har kaldt til marcher, gåture eller demoer mod islam i almindelighed og islamificering i særdeleshed?

Og hvem er de unge fra No Pegida DK og de andre moddemonstranter, der ledsager marcherne?

Ifølge Chris Holmsted Larsen, forsker i ekstremisme fra RUC, deler de to grupperinger skæbne, forstået på den måde at de kommer fra hver sin politiske og ideologiske yderfløj. For Frihed har sine rødder i det yderste højre. No Pegida DK har sin arv fra den yderste venstrefløj.

Han undrer sig dog ikke over, at gårsdagens demo ikke var et tilløbsstykke for andre end de relativt få fremmødte, politi og medier. Begge fløje er meget små herhjemme. Den yderste venstrefløj er ikke, hvad den var for et årti eller to siden. Og det yderste højre er i Danmark kun en skygge af, hvad det er i en lang række andre europæiske lande.

»For Frihed afspejler, hvordan det yderste højre har gennemgået en stor forandring siden begyndelsen af nullerne. Tidligere var der fokus på nazismen. Nu er fokus kampen mod islam. Det er ikke en organiseret kamp. For Frihed er en bevægelse, ikke en organisation, og den er på den måde struktureret som venstrefløjen i gamle dage,« siger han.

For Frihed (tidligere Pegida) markerer 7. januar 2017 deres 2 Ôø?rs jubilÔø?um i Danmark med en demonstration ved Den Tyske Ambassade mod Angela Merkel og tysklands flygtningepolitik. herefter gik demonstranterne til RÔø?dhuspladsen. Samtidig er der annonceret moddemonstrationer. Blandt andet af No Pegida Dk, der demonstrerer under parolen 'Stop racisme fÔø?r det smitter'.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)
For Frihed (tidligere Pegida) markerer 7. januar 2017 deres 2 Ôø?rs jubilÔø?um i Danmark med en demonstration ved Den Tyske Ambassade mod Angela Merkel og tysklands flygtningepolitik. herefter gik demonstranterne til RÔø?dhuspladsen. Samtidig er der annonceret moddemonstrationer. Blandt andet af No Pegida Dk, der demonstrerer under parolen 'Stop racisme fÔø?r det smitter'.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)

Chris Holmsted Larsen vil ikke afvise, at der blandt deltagerne i For Friheds arrangementer kan være nazisympatisører og højreradikale. Men bevægelsens ledelse bekender sig til demokrati, tager afstand fra nazisme og er pro­israelsk, som han forklarer det. Som han ser det, hører mange af For Friheds tilhængere snarere til blandt de allermest nationalkonservative med deres bekymring over indvandring, kampvilje mod islam og deres frygt for den vestlige frihedskulturs fremtid.

»Men bevægelsen er ikke slået an herhjemme. Måske fordi Dansk Folkeparti har været så dygtig til at monopolisere kampen mod islam. Ja, lidt frækt kan man sige, at hele den politiske retorik mod islam er så skarp, at den dæmper det yderste højres mulighed for sådan rigtigt at profilere sig på antiislamisme,« fortæller Chris Holmsted Larsen.

»Tag et land som Tyskland, hvor Pegida har haft stor effekt på den politiske revolution med Alternative für Deutschland (AFD). Det er slet ikke lykkedes For Frihed.«

Mindre modtagelig for ekstremisme

Det er i det hele taget nye tider i de politiske ekstremers Danmark. Før jul afviklede For Frihed en demonstration på Nørrebro, hvor der også var moddemonstranter. Tre blev anholdt. Men, som Chris Holmsted Larsen forklarer, så ville en demonstration som denne være blevet mødt med massiv autonom modstand for 20 år siden.

»Den ekstreme venstrefløj stod langt stærkere i 1990erne. Modstanden mod nazisme mødte sympati fra blandt andet fagbevægelsen og Enhedslisten,« siger han.

Der er dog stadig liv i det ekstremistiske venstremiljø, men det er mindre og mere fragmenteret. Det er, som om at rydningen af det gamle ungdomshus på Jagtvej for ti år siden gjorde noget ved aktivisterne, vurderer Chris Holmsted Larsen.

Også konflikterne med politiet er blevet færre:

»Helt overordnet kan man sige, at man her i Danmark ikke er helt så modtagelig for ekstremistiske manifestationer som i andre lande,« forklarer forskeren fra RUC.

Pegida eller For Frihed demonstration og mod demonstration med start ved den tyske ambassade. SÔø?ren Krarup. LÔø?rdag den 7. januar 2017.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)
Pegida eller For Frihed demonstration og mod demonstration med start ved den tyske ambassade. SÔø?ren Krarup. LÔø?rdag den 7. januar 2017.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.