Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet lukker rocker- og bandeklubhuse i Næstved ned

De seneste dage er der afgivet adskillige skud mod Black Armys og Bandidos' klubhuse i Næstved.

De kommende to uger er enhver adgang til Black Armys og Bandidos' klubhuse i Næstved forbudt.

Sydsjællands- og Lollands-Falsters Politi har sent fredag aften udstedt forbuddet, efter at der de seneste dage er afgivet adskillige skud mod de to klubhuse. Det meddeler politiet i en pressemeddelelse.

- Vi er ikke i tvivl om, at begge grupper føler sig truede. Og vi kan ikke acceptere at deres interne konflikt skal udgøre en potentiel risiko mod almindelige borgere i Næstved, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.

Ifølge politiet er der tale om en akut lokal konflikt mellem Bandidos og Black Army i Næstved. Begge klubhuse ligger i tæt bebyggede områder i det centrale Næstved. Derfor frygter politiet, at naboerne kan komme i fare.

- Historisk har politiet erfaring for, at der i konfliktsituationer i rockermiljøet afregnes ved brug af skydevåben. Derfor ser vi på situationen med stor alvor og foretager derfor disse tiltag for at sikre lokalbefolkningens tryghed, skriver Kim Kliver.

Klubhusene har adresserne Ringstedgade 229 A og Nordre Farimagsvej 12 kld. i Næstved.

Et sådant forbud blev gjort muligt med den såkaldte rockerlov fra 1996. Med forbuddet vil politiet sende et signal om, at rockere og banders "afstumpethed" ikke tolereres, lyder det i pressemeddelelsen.

For at undgå at konflikten breder sig til nattelivet vil politiet meddele restauratører, at medlemmer af Bandidos og Black Army ikke har adgang til barer, caféer, diskoter og restauranter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.