Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet leder efter fire mænd efter knivdrab i Aalborg

Lørdag blev en mand dræbt i Aalborg. Politiets efterforskning peger i retning af fire mænd fra lokalområdet.

Nordjyske skriver at politi iklædt skudsikre veste lørdag d. 5. august 2017 rykkede til krydset Østre Alle og Langelandsgade i Aalborg ved 18.30-tiden. Her var der sket en påkørsel, som involverede tre biler.De foreløbige meldinger går på, at påkørslen er sket bevidst. Desuden er der meldinger om, at der skulle være foregået et knivstikkeri, og at vedkommende er afgået ved døden.. (Foto: Rasmus Skaftved/Scanpix 2017)
Nordjyske skriver at politi iklædt skudsikre veste lørdag d. 5. august 2017 rykkede til krydset Østre Alle og Langelandsgade i Aalborg ved 18.30-tiden. Her var der sket en påkørsel, som involverede tre biler.De foreløbige meldinger går på, at påkørslen er sket bevidst. Desuden er der meldinger om, at der skulle være foregået et knivstikkeri, og at vedkommende er afgået ved døden.. (Foto: Rasmus Skaftved/Scanpix 2017)

Aalborg. Politiet går nu målrettet efter fire mænd i alderen 25-32 år som gerningsmændene til drabet på en 27-årig mand i Aalborg lørdag aften.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drabet skete i forbindelse med et færdselsuheld i krydset mellem Østre Allé og Langelandsgade i Aalborg-bydelen Vejgaard ved 18-tiden lørdag aften.

Siden har politiet sikret mange spor i en omfattende efterforskning.

- Det er blandt andet tekniske spor og afhøringer, der peger på de fire personer som mulige gerningsmænd til knivdrabet. Derfor eftersøger vi dem nu, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Han opfordrer de fire mænd til at melde sig selv.

I færdselsuheldet var tre biler involveret, og det kom efterfølgende til et voldsomt slagsmål, hvor der både blev brugt køller og knive.

Politiet har i løbet af søndag formiddag fået et overblik over, hvad der derefter skete.

Den 27-årige flygter fra den ene bil ned ad Langelandsgade. Her bliver han indhentet og overfaldet af tre mænd, som efterfølgende flygter i forskellige retninger.

Han bliver udsat for slag og knivstik, og klokken 18.49 afgår han ved døden på sygehuset i Aalborg.

Kort forinden var en 24-årig mand blevet anholdt for at have stukket den nu afdøde mand med kniv. Men det viste sig, at han var med i den 27-åriges bil, og han er siden blevet løsladt.

- Vi betragter det fortsat som et internt opgør i et kriminelt miljø, udtaler Frank Olsen i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.