Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet kræver person fængslet i hemmelig sag

Fredag eftermiddag fremstilles en person i en mørkelagt sag. Torsdag blev en kun 15-årig pige fængslet.

En person vil fredag klokken 16 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.

Vedkommende blev anholdt torsdag klokken 16.20 i Østjylland, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en meget kortfattet pressemeddelelse.

Derudover ønsker hverken politi eller anklager at oplyse noget som helst, da man vil kræve dobbelt lukkede døre ved grundlovsforhøret. Det betyder, at offentligheden end ikke kan få at vide, hvad vedkommende er sigtet for.

- Jeg har ingen kommentarer, siger anklageren i sagen, Peter Ahleson, til Ritzau.

Det samme svar kommer fra politiets talsmand, Martin Bjerregaard.

De vil end ikke svare på, om det er en mand eller en kvinde, der skal fremstilles i grundlovsforhøret.

Torsdag blev en kun 15-årig pige varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Holbæk. Her var der også dobbelt lukkede døre.

Den første tid skal pigen tilbringe i isolation, og det er højst usædvanligt for så unge arrestanter, der normalt bliver anbragt i såkaldt surrogat på sikrede institutioner.

Pigen blev anholdt onsdag efter en langvarig politiaktion i Kundby ved Holbæk, hvor blandt andre hærens ammunitionsryddere deltog.

Den danske pige er konverteret til islam, og ifølge BT har hun på de sociale medier udtrykt sympati for hellig krig.

Det er ifølge TV2 også baggrunden for, at hun er blevet anholdt og varetægtsfængslet. Ifølge tv-stationen lyder sigtelsen på, at hun har billiget terroraktioner. Desuden skulle hun have været i besiddelse af sprængstoffer.

Ifølge TV2 skulle anholdelsen af personen i Østjylland være sket i forbindelse med den samme sag, men heller ikke det ønsker politi eller anklager at bekræfte.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.