Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet indfører indrejsekontrol til Bornholm

I forbindelse med Folkemødet på Bornholm har politiet indført indrejsekontrol. Det er trådt i kraft.

Politiet indfører indrejsekontrol til Bornholm i forbindelse med Folkemødet. Arkivfoto fra grænsen ved Kruså. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)
Politiet indfører indrejsekontrol til Bornholm i forbindelse med Folkemødet. Arkivfoto fra grænsen ved Kruså. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)

Rønne. Hvis man i de kommende par uger vælger at tage til Bornholm, vil man blive mødt af politiet ved ankomsten.

Mandag morgen har Bornholms Politi indført indrejsekontrol som et led i sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med Folkemødet.

- Uanset om man kommer med fly, færge eller skib vil man blive mødt af politiet. Det gælder også hvis man kommer i en lystbåd til en af de små havne, siger vagtchef Peter Johansen fra Bornholms Politi.

Man behøver dog ikke pludselig sørge for at have billedlegitimation med, hvis man som cyklist eller fodgænger kommer med færgen fra Køge eller Ystad.

- Det kan vi ikke forlange, siger vagtchefen, der understreger, at det ikke er tanken, at alle skal tjekkes ved indrejse.

- Men hvis man på en eller anden måde opfører sig mistænkeligt, må man være forberedt på at skulle fortælle politiet, hvem man er, fortsætter han.

Ifølge retsplejeloven har man pligt til at oplyse sit fulde navn, adresse og fødselsdato, hvis politiet beder om det. I yderste konsekvens risikerer man at blive anholdt, indtil politiet kan fastslå, hvem man er.

Folkemødet afholdes i Allinge fra 15. til 18. juni, og indrejsekontrollen vil vare, indtil Folkemødet er overstået.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.