Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet holder fortsat tæt om femdobbelt drab i Ulstrup

En fars drab på sin familie og efterfølgende selvmord rejser mange spørgsmål - endnu er der kun få svar.

Randers. Hvad der ligger bag drabene på en hel familie i Ulstrup i Østjylland er fortsat et mysterium.

Hos Østjyllands Politi oplyser efterforskningsleder Anders Uhrskov, at der er en omfattende efterforskning i gang.

En gerningsmand leder man ikke efter. Politiet føler sig overbevist om, at det var familiens 45-årige far, som først dræbte sin hustru og fire børn, inden han gjorde en ende på sit eget liv.

- Vi vil helst ikke fortælle så meget på nuværende tidspunkt. Der er stadig efterforskning og omfattende undersøgelser. Blandt andet obduktion af de afdøde, fortæller Anders Uhrskov.

Det var en bekendt af familien, som mandag tog kontakt til politiet. Den bekendte kunne ikke komme i kontakt med familien og blev derfor ængstelig.

Anders Uhrskov oplyser, at politiet har en formodning om, hvordan drabene er udført. Men han vil over for Ritzau ikke komme ind på, hvilket våben der er brugt.

- Det skyldes både hensynet til de pårørende, og at vi skal have afsluttet vores undersøgelser, fortæller vicepolitiinspektøren.

Dog vil han gerne mane et rygte i jorden om, at familien skulle være blevet gasset.

Det rygte har floreret, og brandvæsnet rykkede mandag i forbindelse med fundet af ligene da også ud til en anmeldelse om "gaslugt i bygning".

Endnu er det også uklart, hvornår drabene er blevet begået. Heller ikke det vil Anders Uhrskov kaste lys over på nuværende tidspunkt. Igen henviser han til, at politiets efterforskning ikke er afsluttet.

Det altoverskyggende spørgsmål vil for alle formentlig være: hvorfor? Hvad kan få en mand til at dræbe sin familie. Heller ikke det, kan der siges noget om endnu.

I næste uge bliver der i Ulstrup holdt et fakkeltog til minde om de afdøde. Det bliver torsdag den 19. januar. Optoget vil gå fra Ulstrup Skole til familiens hjem.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.