Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet har ikke tid til at lede børn væk fra kriminalitet

Politiet bruger færre kræfter på kriminalitetsforebyggelse, advarer såkaldte SSP-koordinatorer.

Børn og unge, der har risiko for at indlede en kriminel løbebane, skal have hjælp til at komme på ret køl tidligt.

Det er ideen med det såkaldte SSP-arbejde. Men tidspres får politiet til at nedprioritere kriminalitetsforebyggelsen, advarer flere såkaldte SSP-koordinatorer over for DR Nyheder.

- Vi har kunnet mærke over hele landet, at forebyggelsen er blevet nedprioriteret, siger Jørgen Pedersen, der er formand for SSP-samrådet i Danmark, til DR.

SSP står for skole, sociale myndigheder og politi. Men ifølge DR prioriterer politiet andre opgaver som grænsekontrol.

Det betyder, at betjente har svært ved at komme til møder i SSP-udvalgene, forældremøder og arrangementer på landets folkeskoler.

Det er afgørende, at børn og unge ikke kun møder politiet, når der er sket ulykker og kriminalitet. Politiet skal være rollemodeller, mener Mads Kruse, der er SSP-koordinator i Holbæk.

- Hvis det kun er bøder og en løftet pegefinger, så mangler der altså noget, siger han til DR.

Også Bupl understreger, at betjente er essentielle, når kriminalitet skal forebygges. Formand Elisa Bergmann opfordrer de danske politikere til at afsætte flere ressourcer til forebyggelse.

- Der er en tendens til, at politikerne hellere vil diskutere strafferammen for den forbrydelse, som de unge har begået, frem for hvordan vi skal forebygge, at de unge kommer ud i kriminalitet, skriver formanden i en pressemeddelelse.

- Jeg vil gerne have et nyt politisk fokus, hvor pædagoger og betjente bruges, før forbrydelsen sker, skriver hun og påpeger, at udsatte unge ifølge Rockwoll Fonden koster samfundet 15 milliarder kroner hvert år.

Også Jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning, boligselskaber, erhvervsliv og idrætsorganisationer deltager i SSP-arbejdet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.