Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet har allerede fået »en del henvendelser« efter nyt »vigtigt« spor i Emilie Meng-sagen

Billederne af en lys personbil, som er set på Korsør Station på det tidspunkt, hvor Emilie Meng forsvandt, er et »vigtigt« nyt spor, mener politiet.

»Det er et vigtigt spor på den måde, at vi jo ikke ved, om det er gerningsmandens bil eller en bil, der havde et helt andet formål på stationen,« siger efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen.
»Det er et vigtigt spor på den måde, at vi jo ikke ved, om det er gerningsmandens bil eller en bil, der havde et helt andet formål på stationen,« siger efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen.

Blot få timer efter, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har offentliggjort videomateriale af en mistænkelig bil, der er set på det tidspunkt, hvor Emilie Meng forsvandt, tikker det ind med nye henvendelser i sagen. Det fortæller efterforsker Søren Ravn-Nielsen.

»Vi har fået en del henvendelser allerede, som vi nu går i gang med at kigge på for at se, om det kan bringe os videre i efterforskningen,« siger han til Berlingske.

Efterforskeren kender på nuværende tidspunkt ikke det præcise antal, men der er tale om »en hel del«, oplyser han.

Tirsdag middag offentliggjorde politiet billeder og en video af en lys personbil, som ses køre rundt ved Korsør Station kl. 4.07 søndag morgen 10. juli 2016.

»Et vigtigt spor«

Det er meget præcist omkring det tidspunkt, hvor Emilie Meng sidst er set i live. Den dengang 17-årige pige er sidst fanget på overvågningsvideo fra stationen kl. 4.

Og netop derfor er oplysningerne om personbilen og dens ejer på nuværende tidspunkt centralt i sagen.

»Det er et vigtigt spor på den måde, at vi jo ikke ved, om det er gerningsmandens bil eller en bil, der havde et helt andet formål på stationen,« siger Søren Ravn-Nielsen.

Selvom politiet flere gange har opfordret vidner og personer, der har været i området omkring stationen tidligt om morgenen søndag 10. juli 2016 til at henvende sig, har man ikke været i kontakt med føreren af den lyse personbil.

Politiet har fået hjælp i udlandet

Oplysningerne fra videomaterialet har været længe undervejs, fordi kvaliteten har været så dårlig, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har måttet trække på både danske og udenlandske eksperter for at tyde detaljerne omkring bilen. Søren Ravn-Nielsen ønsker ikke at præcisere, hvilke kræfter man har trukket på i sagen.

Kan du forstå, hvis der sidder folk derude, der synes, politiet har handlet langsomt i den her sag?

»Der foregår rigtig meget efterforskning i den her sag og har gjort det lige fra starten. Det her er et hjørne, som har været dyrket sammen med en lang række andre ting. Så det har intet at gøre med, at det er blevet syltet, eller at der ikke er sket noget. Der har været arbejdet med det siden 10. juli,« siger Søren Ravn-Nielsen.

Der er ifølge politiets overbevisning tale om en lys personbil sandsynligvis af mærket Hyundai I30 eller en model, der ligner den.

Næste skridt bliver nu at gennemgå de henvendelser, som tikker ind om bilen.

Flere andre spor stadig varme

Ud over den lyse personbil arbejder politiet desuden på flere andre spor. Blandt andet undersøger man fortsat oplysningerne fra de telemaster, der er i området, for at kortlægge hvilke mobiltelefoner der har været aktive på tidspunktet for Emilie Mengs forsvinden.

Der pågår desuden fortsat retsmedicinske undersøgelser, men resultaterne af dem, vil politiet ikke ud med.

»Der er nogen ting, som vi er nødt til at vide alene og sammen med gerningsmanden. Vores primære hensyn er efterforskningen her,« siger efterforskningslederen.

Emilie Meng forsvandt 10. juli 2016, da hun var på vej hjem fra en fest.

Hun fulgtes med to veninder til Korsør Station, men ville derfra selv gå de få kilometer hjem til forældrenes hus. Her dukkede hun dog aldrig op.

Et halvt år efter, juleaftensdag 2016, blev et lig fundet i en sø ved Borup. Det viste sig at være den unge piges lig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.