Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet forlænger lukning af jyske rockerklubhuse

Med rockerloven i hånden har politiet forbudt adgang til Satudarah- og Bandidosklubhuse i fire jyske byer.

Politiet har i lyset af den verserende konflikt mellem Bandidos og Satudarah lukket Bandidos klubhus i Horsens fredag 10. november 2017. Klubhuset står nu tomt og med nedrullede gardiner. (Foto: Mads Dalegaard/Scanpix 2017)
Politiet har i lyset af den verserende konflikt mellem Bandidos og Satudarah lukket Bandidos klubhus i Horsens fredag 10. november 2017. Klubhuset står nu tomt og med nedrullede gardiner. (Foto: Mads Dalegaard/Scanpix 2017)

Lukningen af fire rockerklubhuse i Jylland, som Bandidos og Satudarah har benyttet, er fredag blevet forlænget i yderligere 14 dage.

Det sker på baggrund af Rigspolitiets vurdering af, at der stadig er betydelig risiko for, at klubhusene kan blive mål for angreb, og at der kan ske voldelige hændelser omkring dem.

»Vi mener ikke, der er grund til at tro, at risikoen for angreb på rockerklubhusene er mindre, end den var for 14 dage siden. Så der er fortsat forbud mod at komme i de fire huse,« siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Han er leder af politiets Task Force Vest, som er det regionale politisamarbejde mellem politikredsene i det vestlige Danmark, der blandt andet koordinerer indsatsen mod rockere og bander.

Det var således også Særlig Efterforskning Vest, der koordinerede indsatsen 10. november, hvor politiet i første omgang lukkede de fire rockerklubhuse i Horsens, Aalborg, Randers og Viborg.

Til at starte med gjaldt lukningen i 14 dage, og den periode bliver altså nu forlænget med yderligere 14 dage frem til 8. december.

En konflikt mellem rockergrupperne er gennem de seneste uger eskaleret. Ifølge Ekstra Bladet var det ved boksestævnet Herlev Fight Night for nogle uger siden, at der for alvor kom blus under konflikten.

Ved den lejlighed var der tilskuere fra flere afkroge af rocker- og bandemiljøet.

Både folk fra Hells Angels, AK81, Bandidos, Satudarah og Loyal To Familia var til stede. Og det endte i knivstikkeri, hvor to personer blev såret.

Efterfølgende har der været flere episoder, som muligvis har forbindelse til konflikten. Blandt andet er flere tatovørbutikker blevet udsat for hærværk.

Det er den såkaldte rockerlov fra 1996, som giver politiet ret til at forbyde ophold i bestemte ejendomme. En overtrædelse kan straffes med fængsel. Strafferammen er to år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.