Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet forlænger forbud mod at komme i rockerborg

Det er fortsat forbudt at komme i Black Jackets klubhus i Albertslund. Til gengæld ophæves visitationszoner.

Politiet forlænger forbud mod at komme i rockerborg i Albertslund, men ophæver visitationszoner. Free
Politiet forlænger forbud mod at komme i rockerborg i Albertslund, men ophæver visitationszoner. Free

København. Københavns Vestegns Politi har forlænget forbuddet mod at komme i rockergruppen Black Jackets klubhus i Albertslund til 16. juni.

Forbuddet mod at komme i klubhuset i Værkstedsgården 9-11 blev indført 19. maj på baggrund af en række skudepisoder i Nordsjælland, København og på Vestegnen.

Skyderierne udspringer af en konflikt i det københavnske bandemiljø, og politiet vurderede, at Black Jackets var i fare for at blive udsat for et angreb.

Ifølge politiinspektør Svend Foldager, mener politiet, at konflikten både handler om personlige opgør og kamp om narkotika-markedet.

Forlængelsen af forbuddet kommer "på baggrund af konkrete efterretninger" om, at "Black Jackets risikerer at udgøre mål i en akut bandekonflikt", skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Der er ved beslutningen lagt vægt på, at der i samme ejendom opholder sig medarbejdere fra hjemmeplejen i Albertslund Kommune, hedder det videre.

Den 20. maj indførte Københavns Vestegns Politi desuden visitationszoner i dele af Albertslund og Høje Taastrup. De bliver ikke forlænget, da politiet mener, at de har haft den ønskede virkning.

Også Nordsjællands Politi har indført visitationszoner i områderne Vapnagård og Nøjsomhed i Helsingør, Egedalsvænge i Kokkedal og et område omkring Kongens Vænge i Hillerød. De gælder frem til 21. juni.

Onsdag blev et medlem af Black Jackets dræbt af knivstik i Vejle. Politiet leder i den forbindelse efter en 26-årig mand. Det er dog uvist, om drabet er en del af konflikten i bandemiljøet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.