Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet finder våben og narko i aktion i Helsinge

Tre mænd blev anholdt i en stor nordsjællandsk politiaktion onsdag. Anklagemyndigheden kræver dem fængslet.

Politi.
Politi.

Helsinge: Tre mænd kræves varetægtsfængslet efter en politiaktion onsdag i Helsinge. Her rykkede en større politistyrke ud til en adresse på Østergade for at foretage en ransagning.

Ved ransagningen blev der blandt andet fundet våben og narko, og de tre mænd blev anholdt.

- De er sigtet for forsøg på grov vold, for at have en pistol og nogle stikvåben og for besiddelse af 815 gram hash, siger specialanklager Kenn Jørgensen, Nordsjællands Politi.

Anklageren vil kræve, at grundlovsforhøret med mændene i Retten i Helsingør senere torsdag kommer til at foregå for lukkede døre.

Der er tale om tre mænd på 22, 24 og 31 år fra henholdsvis Hillerød, Frederiksværk og Helsinge.

Den nordsjællandske by har i den senere tid været plaget af flere episoder med knivstik og overfald.

Det sker, efter at banden Gremium har åbnet en afdeling i byen. Banden har sit udspring i Tyskland.

Der er ikke nærmere oplysninger om de anholdtes tilknytning til bandemiljøet.

Der er for nylig oprettet visitationszone i byen, så politiet kan visitere folk på gaden, hvis de finder dem mistænkelige.

Det var en mistanke om våben, der fik politiet til at rykke talstærkt ud til adressen i Østergade onsdag aften.

Men det fremgår af politiets døgnrapport, at politiet tidligere onsdag mindst to gange havde udrykninger til området omkring Østergade.

Politiet blev blandt andet tilkaldt, da nogle unge med køller jagtede en person, som søgte tilflugt i en bus på Stationspladsen.

Torsdag blev en 25-årig mand varetægtsfængslet i en anden sag fra Helsinge, der handler om grov vold.

Han er sigtet for et overfald på en benzintank i byen søndag, hvor en mand blev slået og sparket. Den 25-årige er foreløbig fængslet i fire uger, oplyser anklager Line Rosberg, Nordsjællands Politi.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.