Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet finder skarpladt pistol i butik i Valby

En kvinde og en mand er blevet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse efter fund af skarpladt pistol med patroner.

København. En 36-årig kvinde og en 22-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage for ulovlig våbenbesiddelse.

Det sker efter fund af en skarpladt pistol i et butikslokale på Bykildevej i Valby, oplyser vicepolitiinspektør Torben Svarrer, Københavns Politi.

Kvinden og manden blev anholdt torsdag, efter at et tip havde ledt politiet på sporet af det ulovlige våben.

I butikken, der skal være en frisørsalon, er der angiveligt ud over pistolen fundet fire patroner.

De to personer kender hinanden, oplyser Torben Svarrer, der ikke ønsker at komme nærmere ind på deres relation.

Begge er desuden kendt af politiet i forvejen, oplyser han.

Våbenfundet er tilsyneladende ikke sket i forbindelse med politiets efterforskning af den seneste tids skudepisoder i københavnsområdet.

Da de fredag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg, nægtede begge sig skyldige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.