Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet finder flere patronhylstre efter skyderi i Lyngby

Der blev onsdag eftermiddag affyret skud fra en bil mod en anden. Tilsyneladende er ingen blevet ramt.

Ifølge flere anmeldere er der affyret skud fra en bil mod en anden. Politiet afspærrer større område.
Ifølge flere anmeldere er der affyret skud fra en bil mod en anden. Politiet afspærrer større område.

Nordsjællands Politi rykkede sent onsdag eftermiddag ud til Kgs. Lyngby efter flere anmeldelser om skud.

Anmeldelserne kom omkring klokken 17.15.

»Der skulle være affyret flere skud fra en bil mod en anden bil ved krydset mellem Lundtoftevej og Akademivej. Andre har anmeldt, at to biler kørte vildt i området,« fortæller vagtchef Søren Bjørnestad.

Onsdag aften oplyser han, at man har fundet flere afskudte patronhylstre i området. Han vil dog ikke sige, hvor mange man har fundet.

I forbindelse med skyderiet afspærrede politiet et større område omkring DTU.

»Vi arbejder stadig på at finde spor derude, så der er fortsat afspærret og vil være det et stykke tid endnu,« siger vagtchefen ved 20.30-tiden.

Om de involverede biler kan han ved kun sige, at der skulle være tale om en større sølvgrå bil og en lille mørk bil.

Onsdag aften har politiet endnu ikke fået oplysninger om, at nogen personer skulle være ramt af skud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.