Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet: Falsk politimand på spil i Esbjerg

Bed om at se legitimation, og ring til politiet i tvivlstilfælde, lyder politiets råd efter episode fredag.

Bed om at se legitimation, og ring til politiet i tvivlstilfælde, lyder politiets råd efter episode fredag.
Bed om at se legitimation, og ring til politiet i tvivlstilfælde, lyder politiets råd efter episode fredag.

Efter en sag i en grøntforretning i Esbjerg advarer politiet i Syd- og Sønderjylland om en mand, der udgiver sig for at være politimand uden at være det.

Bed om legitimation, og ring til politiet, hvis du er i tvivl, siger vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Fredag eftermiddag klokken 16.50 kom en mand ind i en grøntforretning i Esbjerg og sagde, at han kom fra politiet.

Manden bad om lov til at se forretningens videoovervågning i forbindelse med "en sag om stjålne dankort".

»Han fik besked om, at forretningens ejer ikke var til stede, og at han kunne komme igen om en halv time. Det gjorde han ikke, og derfor ringede ejeren herop (til politiet, red.),« siger Bjørn Pedersen.

Politiet har set billeder af manden og konstateret, at der ikke er tale om en politimand.

»Det er ikke en, vi kender som kollega,« siger vagtchefen.

Det er baggrunden for, at politiet nu advarer om, at en falsk politimand tilsyneladende har været på spil.

Hvad manden ville have ud af at se forretningens billeder fra videoovervågningen, er ikke lige til at gennemskue.

»Umiddelbart virker det underligt. Det må stå hen i det uvisse, hvad han kunne få ud af det,« siger Bjørn Pedersen.

Manden, der fredag henvendte sig i grøntforretningen, er 35-40 år. Han har lyst skæg på overlæbe og hage.

I forretningen legitimerede han sig med noget, der lignede et politiskilt.

Politiet opfordrer forretningsdrivende og andre til at bede om at se legitimation, hvis de får lignende henvendelser, og til at kigge ordentligt på den pågældendes id-kort.

»Hvis de er i tvivl, bør de ringe til politiet,« siger Bjørn Pedersen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.