Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet er på sporet af "Jaguar" i 11 år gammel drabssag

Efterlyst sudaneser har opholdt sig i et europæisk land, oplyser Justitsministeriet i et svar til retsudvalget

Andys Bar i Gothersgade.
Andys Bar i Gothersgade.

Næsten 11 år efter drabet på en taxichauffør i København forsøger politiet fortsat at få anholdt den mistænkte, der kaldes "Jaguar".

Tilsyneladende er betjentene på sporet af manden, der har boet i et europæisk land.

I et svar fra justitsminister Søren Pind (V) til Folketingets Retsudvalg er dette land dog ikke navngivet.

Drabet på taxichauffør Torben Vagn Knudsen blev begået i påsken 2005. Ligdele blev fundet forskellige steder, hvilket gjorde sagen usædvanligt makaber.

En amerikansk mand blev dømt for usømmelig omgang med lig, mens politiet mente, at en sudansk mand med øgenavnet "Jaguar" kunne være gerningsmand. Han forlod imidlertid Danmark straks efter forbrydelsen.

"Jaguar" opholder sig ikke i hjemlandet, sådan som Ekstra Bladet skrev sidste efterår.

Tværtimod er han i 2014 blevet sporet til et bestemt europæisk land, fremgår det af svaret på et spørgsmål fra Peter Skaarup (DF).

Dansk politi havde kontakt med dette land, som ikke nævnes, for at få den efterlyste lokaliseret.

Det gav ikke pote umiddelbart. I stedet fik betjentene at vide, at den efterlyste derimod kan opholde sig i et tredje land.

I svaret til Retsudvalget står, at politiet "således fortsat efterforsker sagen med henblik på lokalisering af den mistænkte gerningsmand".

Dette land sættes der dog ikke navn på.

Torsdag morgen er chefen for drabsefterforskerne i Københavns Politi da også helt tavs.

- Jeg har ingen kommentarer til efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Jens Møller til Ritzau.

En af hans forgængere på posten undrer sig over, at Justitsministeriet og Københavns Politi har valgt at offentliggøre detaljer fra efterforskningen.

- Det er selvfølgelig uheldigt, siger Ove Dahl til eb.dk torsdag.

På grund af de makabre omstændigheder vakte sagen stor opsigt tilbage i 2005.

Tilsyneladende havde offeret mødt "Jaguar" og amerikaneren på værtshuset Andys i Gothersgade.

De endte i sudaneserens lejlighed, hvor Torben Vagn Knudsen blev slået ihjel på badeværelset.

Amerikaneren har fortalt om forløbet og har sagt, at han følte sig truet af "Jaguar." Rædselsvækkende er et af de ord, han har brugt.

I et retsmøde tilstod han at have deltaget i parteringen af liget. Nogle af delene blev anbragt i en kuffert og en vasketøjskurv.

- Jeg ønskede ikke at blive involveret i det her, sagde han i et retsmøde i november 2005.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.