Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet efterlyser vidner til økserøveri

To gerningsmænd er stadig på fri fod efter et røveriforsøg mod en guldsmed i Aarhus fredag. Politet beder nu vidner om at træde frem med oplysninger.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at opklare et voldsomt røveriforsøg mod en guldsmed i Aarhus fredag 10. april.

Røveriet fandt steder sidst på eftermiddagen i Knud Pedersen Ure & Smykker på hjørnet af Sct. Clemens Torv og Sct. Clemens Stræde i det centrale Aarhus. Fire gerningsmænd gik ind i indgangspartiet til butikken, hvor de med to medbragte økser forsøgte at smadre den inderste glasdør. Det lykkedes dog ikke.

Gerningsmændene tog herefter flugten ad Strøget i retning mod Banegården og herfra til venstre ad Posthussmøgen.

Efter røveriet blev den ene økse smidt i åen, og røverne forsøgte også at smide en taske i åen, hvilket dog ikke lykkedes. Endnu en økse er fundet på tyvenes flugtrute.

Kort efter røveriet blev to rumænske mænd på 19 år anholdt. De sidder nu varetægtsfængslet, mens politiet beder om hjælp til at finde de sidste to gerningsmænd.

De efterlyste beskrives som slanke og formodentlig rumænske mænd i alderen 18-22 år. De er iført henholdsvis lyse og mørke cowboybukser og mørke trøjer eller jakker. Deres økser er tyrkisgrønne, cirka 80 centimeter lange og af mærket Green.

Politiet vil gerne i kontakt med vidner, der har set gerningsmændene før eller efter røveriforsøget, Vidner, som ved hvor de kan have overnattet, eller folk, som forhandler eller har fået stjålet Green-økser.

Oplysninger i sagen kan oplyses til politiet på telefonnummer 114 eller 87311448.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.