Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet efterlyser to mænd på scooter efter bandeskyderi

24-årig mand blev skudt i ryggen i København 2. august. Politiet leder efter to mænd, der muligvis står bag.

København. Politiet efterlyser nu to personer, der menes at stå bag et skyderi i krydset mellem Frederiksborgvej og Tomsgårdsvej i København 2. august.

En 24-årig mand blev skudt i ryggen, mens han kom gående over krydset.

- Gerningsmændene var iført mørkt tøj og handsker og var klædt, så kun deres øje var fri. Passageren bar formentlig sorte Nike-sko med hvid sål, lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Politi.

Manden overlevede episoden.

Tidligere blev det oplyst, at manden blev ramt i ballen og ikke i ryggen.

Ifølge politiet kørte gerningsmændene rundt på scooter eller en knallert i området umiddelbart før skyderiet. Køretøjet er blåt og har gule stafferinger foran.

Hvis man har oplysninger om scooteren eller de to mænd, kan Københavns Politi kontaktes på telefon 114.

Den 24-årige er godt kendt af politiet i forvejen, og han har banderelationer.

Banderelationer er der i øjeblikket rigeligt af i København. En bandekrig mellem Loyal to Familia og en gruppe fra området omkring Mjølnerparken, Nordvest og Husum raserer lige nu i store dele af byen.

Det har betydet en lang række skyderier i København, hvor det er gået værst ud over Nørrebro, Nordvest og området omkring Tingbjerg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.