Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet efterforsker parteret pony efterladt i skov

Kvinde fandt pony dræbt og parteret ved skov vest for Horsens. Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen.

En pony blev onsdag aften fundet dræbt ved en skov ved Tinnet vest for Horsens. Ponyen var parteret og efterladt i fire poser. Politiet efterforsker sagen. Free/Colourbox
En pony blev onsdag aften fundet dræbt ved en skov ved Tinnet vest for Horsens. Ponyen var parteret og efterladt i fire poser. Politiet efterforsker sagen. Free/Colourbox

En pony blev onsdag aften fundet dræbt og parteret nær en skov ved Tinnet vest for Horsens.

Det var en kvinde, der gjorde det makabre fund og anmeldte det til politiet.

Hos Sydøstjyllands Politi bekræfter vagtchef Henrik Dam, at man har modtaget en anmeldelse om en parteret pony.

Politiet efterforsker sagen, men har ikke grund til at tro, at hesten har været udsat for mishandling.

- En dyrlæge har været på stedet, og der er intet, der tyder på, at der har fundet dyremishandling sted, siger Henrik Dam.

Om hesten er blevet aflivet eller død af naturlige årsager, er uvist.

Uanset hvad er der dog formentlig tale om ulovlig bortskaffelse af hestekadaveret, og derfor efterforsker politiet sagen.

Kvinden, der gjorde fundet, fortæller til flere medier, at der for kort tid siden blev fundet en anden pony, som angiveligt også var blevet parteret.

Det har dog ikke resulteret i en politianmeldelse, oplyser Sydøstjyllands Politi.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.