Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet bruger mange kræfter på at tvangsindlægge syge

Politiets opgave med at bistå ved tvangsindlæggelser af psykisk syge kræver mange ressourcer.

Politi.
Politi.

Nedskæringer i det psykiatriske system er formentlig årsagen til, at politiet har fået mere at se til i forhold til psykisk syge, der skal tvangsindlægges.

BT har fået aktindsigt i tal fra Rigspolitiet, og de viser, at antallet af tvangsindlæggelser er steget med 66 procent siden 2007.

I alt assisterede politiet ved 4273 tvangsindlæggelser sidste år, selv om politiet ifølge formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, slet ikke er uddannet til det.

- Samtidig er det en kæmpe opgave, fordi tvangsindlæggelser oftest tager flere timer, siger han til BT.

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Torsten Bjørn Jacobsen, peger på, at manglende sengepladser betyder, at psykiatrisk patienter udskrives for hurtigt.

Og Landsforeningen Sind er af samme opfattelse.

- For når man udskriver folk, før de er klar til det, bliver de hurtigt syge igen.

- Når man ovenikøbet udskriver dem til noget, der ikke er godt nok, for eksempel nogle ikke-velfungerende kommunale botilbud, så ender de med at blive genindlagt, siger formand Knud Kristensen til BT.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger til BT, at der 2014 er afsat 2,2 milliarder kroner til psykiatrien, ligesom 400 millioner kroner fra satspuljemidlerne også går til at forbedre psykiatrien.

Samtidig mener hun, at der er behov for at kigge på, om psykiatriområdet er godt nok organiseret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.