Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet blev advaret om at Puigdemont var i Danmark

Dansk politi fik oplysninger om, at catalansk ekspræsident angiveligt var på vej til Tyskland via Danmark.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Tysk politi oplyste søndag dansk politi om, at den catalanske ekspræsident, Charles Puigdemont, angiveligt kørte gennem Danmark kort før han krydsede grænsen til Tyskland.

Det oplyser Rigspolitiet i en mail til Ritzau.

Første gang dansk politi fik konkrete indikationer på, at ekspræsidenten kunne være på vej gennem Danmark var cirka klokken 10 25. marts.

Det oplyser Svend Larsen, politidirektør i Politiområdet i Rigspolitiet i en skriftlig kommentar.

Det var tysk politi, der gjorde opmærksom på, at han angiveligt skulle være et sted i Danmark og på vej mod Tyskland.

»Cirka klokken 10.50 modtog dansk politi mere præcise oplysninger fra tysk politi om, at Carles Puigdemont skulle køre i et bestemt køretøj. Cirka klokken 11.00 kørte den pågældende bil ud af Danmark,« siger han.

»Dette gjorde, at det i praksis ikke var muligt for dansk politi at anholde Carles Puigdemont, inden han krydsede grænsen til Tyskland,« lyder det videre.

Den 55-årige Puigdemont var tidligere i weekenden i Finland, hvor han blandt andet skulle mødes med finske politikere. Det var planen, at han skulle rejse ud af landet igen lørdag eftermiddag.

Men afrejsen blev tilsyneladende fremskyndet, da Finland modtog en europæisk arrestordre på ekspræsidenten fra Spanien.

Men der var Puigdemont allerede på vej gennem Sverige og efterfølgende Danmark i bil.

Myndighederne i Spanien har efterlyst Puigdemont i hele Europa, hvor han er mistænkt for "oprør" og "tilskyndelse til oprør". Hvis han kendes skyldig, kan han risikere at få op til 25 års fængsel.

Ekspræsidenten blev angiveligt overvåget af spanske efterretningsfolk under hele turen. Men han blev først anholdt, da han havde krydset grænsen.

Anholdelsen skete søndag formiddag nær motorvej A7, som´gennemskærer delstaten Flensborg.

Tidligere på måneden meddelte Puigdemont, at han opgav at vende tilbage til Catalonien som regional præsident.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.