Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet bevogter landsret i sag mod terrordømt pige

Østre Landsret har tirsdag indledt ankesagen mod Kundbypigen, der i byretten blev dømt for terror.

Østre Landsret har tirsdag indledt ankesagen mod Kundbypigen, der i byretten blev dømt for terror.
Østre Landsret har tirsdag indledt ankesagen mod Kundbypigen, der i byretten blev dømt for terror.

Ud for indgangene til Østre Landsret i København har svært bevæbnede politifolk tirsdag taget opstilling.

Med maskinpistoler over skuldrene holder ordensmagten vagt uden for retsbygningen, hvor landsretten tirsdag har indledt sagen mod den såkaldte Kundbypige.

Fra sit pigeværelse i Kundby i Vestsjælland lagde pigen ifølge anklagemyndigheden planer om at angribe to skoler med bomber. Det kostede hende i foråret en dom på seks års fængsel ved Retten i Holbæk.

Den straf var anklagemyndigheden ikke tilfreds med, og derfor er sagen blevet anket til landsretten, hvor den bliver behandlet på ny.

Inden for i retsbygningen sidder den mørkhårede pige let smilende ved siden af sin forsvarer, Mette Grith Stage, mens anklager Kristian Kirk fremlægger en række beviser i sagen.

Beviserne er set før. Det er de samme, som i foråret blev fremlagt ved Retten i Holbæk. Der er blandt andet tale om håndskrevne sedler, der taler om jihad. Der er tale om kvitteringer på brintoverilte og citronsyre.

De sidstnævnte kan blandt andet bruges til fremstilling af sprængstoffet TATP. En opskrift på netop det lå pigen også inde med. Men under byretssagen var det fremme, at hun var milevidt fra at fremstille sprængstoffet.

Kristian Kirk gennemgår også side op og side ned af elektronisk korrespondance mellem pigen og forskellige folk på nettet med forskellig islamistisk tilknytning.

Tirsdag og onsdag vil efter planen gå med at fremlægge de samme beviser, som dommere og nævninger i byretten så i foråret. Men denne gang er det nye dommere og nævninger, som skal vurdere dem.

Pigen kræver at blive frifundet. Det var aldrig hendes hensigt at gennemføre bombeangreb mod Sydskolen i Fårevejle og den jødiske Carolineskole i København, siger hun.

Anklagemyndigheden mener derimod, at hun ikke bare er skyldig. Hun er også så farlig, at hun bør idømmes forvaring. Det vil sige indespærring på ubestemt tid, hvor løsladelse kun kan ske med rettens godkendelse.

Der ventes dom i sagen på mandag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.