Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet beskyldes for vold mod hjemløse

Ny rapport rejser alvorlige anklager mod politiet, som bakkes op af frivillige organisationer.

Udenlandske hjemløse må ikke bo på offentlige herberger, så de må overnatte i det fri, som her i Folkets Park på Nørrebro i København. Foto: Simon Skipper
Udenlandske hjemløse må ikke bo på offentlige herberger, så de må overnatte i det fri, som her i Folkets Park på Nørrebro i København. Foto: Simon Skipper

Rumænere, som kommer til København for at tjene penge og ofte lever på gaden, bliver ifølge egne udsagn udsat for vold fra politiet og får ulovligt beslaglagt penge, mobil­telefoner og andre ejendele.

Det fremgår af en ny rapport »Når fattigdom møder velstand« fra det velanskrevne Rockwool­fondens Forskningsenhed. Rapporten er udarbejdet af forskere fra det norske FaFO, som har interviewet i alt 1.269 immigranter fra Rumænien i København, Oslo og Stockholm.

En af mange konklusioner er, at Københavns Politi bedriver en meget hårdhændet kurs over for de ludfattige øst­europæere, hvoraf en stor del er romaer.

I sammenligningen mellem de tre hovedstæder hedder det i rapporten: »De hjemløse rumænske migranter i København stikker ud ved at have oplevet et signifikant højere niveau af vold begået af politibetjente.«

Kun én af de interviewede i Stockholm og én i Oslo har angivet, at de har oplevet vold fra politiet, mens det er 17 immigranter svarende til fire procent i København.

Endnu større er forskellen, når det gælder beskyldninger om ulovlige beslaglæggelser af ejendele.

Politiet kan beslaglægge ejendele, som de mener er stjålet, men kun som led i en efterforskning og mod kvittering til den hjemløse. Syv procent i Oslo og 15 procent af de interviewede rumænere i København angiver, at politiet har frataget dem penge, telefon eller andre ejendele.

Kun én ud af fire i København og én ud af fem i Oslo siger, at de har modtaget en kvittering fra politiet for de konfiskerede ejendele. I kontrast hertil har kun én af de interviewede i Stockholm angivet at have fået ejendele beslaglagt, og vedkommende modtog efter reglerne en kvittering.

I rapporten konkluderes det, at der næppe er tale om bevidste løgne og overdrivelser fra rumænernes side.

»Hvis der var tale om en befolkningsgruppe, som systematisk overdriver politi­vold og ulovlig konfiskation af ejendele, hvorfor finder vi så ikke det samme mønster i Stockholm?« hedder det i rapporten.

Anklagerne genkendes i Kirkens Korshær

Chef i Kirkens Korshær Helle Christiansen genkender anklagerne mod politiet og har læst rapporten.

»Især det, som står om politiet, er stærkt bekymrende, og det vil jeg tage op med de relevante myndigheder. Hverken de ansvarlige politimyndigheder eller vi andre kan leve med, at politiet i en forskningsrapport af høj lødighed bliver udsat for så alvorlige anklager. Vi lever i et retssamfund,« siger hun.

Hos Den uafhængige Politiklagemyndighed har man behandlet en sag fra 2013, hvor en betjent, som havde slået med knippel mod en gruppe rumænere senere efter en disciplinærsag fik en bøde på 1.000 kroner. I en anden sag, som Korkens Korshær henviser til, har en kvinde fået medhold i, at hun ulovligt blev jaget væk, da hun lå og sov på Rådhuspladsen

»Men der kan jo sagtens være andre sager, som ikke havner hos os,« siger direktør Kirsten Dyrman fra Den Uafhængige Politi­klagemyndighed.

Færrest anmeldelser om chikane

Rapporten viser samtidig, at København er den by, hvor der er færrest anmeldelser til politiet af chikane mod de østeuropæiske migranter. Det tilskriver rapporten den ringe tillid mellem ordensmagten og de hjemløse i København.

Politiet i både Oslo og København laver regelmæssige ID-tjek og vækker udenlandske hjemløse om natten. Det betyder, at tilliden til politiet og sandsynlig­heden for, at de anmelder chikane er mindre.

Rapporten konkluderer generelt, at politiet i København går mere op i at kontrollere end at beskytte de udenlandske hjemløse, hvilket gør dem mere sårbare over for vold og udnyttelse.

Helle Christensen fra Kirkens Korshær siger, at hun altid opfordrer de udenlandske hjemløse til at klage hvis de har været udsat for overgreb fra politiet.

»Men det tør de ikke af frygt for repressalier,« siger hun.

En af de historier, som hun har fået fortalt, men som ikke er bekræftet, handler om en hjemløs, der af politiet blev kørt ud et sted mellem København og Roskilde, sat af og anvist retningen sydpå mod Rumænien.

»Sådan noget hører ingen steder hjemme i Danmark,« siger Helle Christensen.

Generelt viser rapporten, at rumænere, der lever på gaden i København, oplever meget chikane fra almindelige danskere. Mellem en tredjedel og halvdelen har i alle de tre hovedstæder oplevet, at der er blevet råbt skældsord af dem. Hver syvende i København har oplevet, at forbipasserende har hældt øl eller andre væsker ud over dem. Et mindre antal – hver tiende i København – har oplevet, at nogen spytter på dem, og en af seks er blevet slået, sparket eller skubbet til.

De rumænske migranter i København er ifølge rapporten mere kriminelle end i Oslo og Stockholm. I de to andre skandinaviske hovedstæder er det eksempelvis lovligt at tigge, hvilket betyder, at de i København, hvor det er ulovligt, finder andre muligheder for »indtægter«.

Trods den dårlige behandling svarer langt hovedparten af de rumænske migranter dog, at de føler sig godt behandlet og gerne vil komme tilbage til København.

»I Oslo og København er migranterne temmelig modstandsdygtige over for dårlig behandling,« hedder det i rapporten.

Politiet genkender ikke billedet

Hos Københavns Politi stiller man sig uforstående over for rapportens anklager.

»Det er ikke et billede, jeg kan genkende. Vi udøver vores myndighed også over for denne gruppe af mennesker med høj faglighed og etik,« siger ledende politiinspektør Jan Bjørn, som har læst hele rapporten.

Han henviser til, at kontakten med de udenlandske hjemløse oftest sker efter anmeldelser om tyveri, bedrageri, krænkelser af husfreden, ulovlig overnatning eller andet.

»Denne gruppe menneskers adfærd er ofte utryghedsskabende, og det er vi nødt til at reagere på.«

Jan Bjørn erkender dog, at der kan være eksempler på sproglige misforståelser, hvor de hjemløse har troet, at de uretmæssigt har fået frataget noget.

»Og det kan vi garanteret blive bedre til at kommunikere klart og tydeligt. For vi kunne ikke drømme om at fratage nogen noget vilkårligt. Når der sker beslaglæggelser, er det altid som et skridt i en efterforskning,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis