Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet beder om hjælp i sag om drabsforsøg: Har du set disse to mænd?

Københavns Politi har offentliggjort overvågningsbilleder af de formodede gerningsmænd til et groft hjemmerøveri og drabsforsøg mod en 69-årig dansk mand.
Københavns Politi har offentliggjort overvågningsbilleder af de formodede gerningsmænd til et groft hjemmerøveri og drabsforsøg mod en 69-årig dansk mand.

Mandag morgen blev en 69-årig cykelhandler udsat for drabsforsøg under et hjemmerøveri i sin lejlighed på Østerbrogade i København. Nu offentliggør Københavns Politi overvågningsbilleder af de to formodede gerningsmænd og beder offentligheden om hjælp.

Cykelhandleren blev mellem klokken 7.40 og 8.40 opsøgt af to mænd i sin lejlighed i en opgang på Østerbrogade i København og tildelte den 69-årige flere knivstik, slag og spark. Blandt andet blev han stukket med en kniv i ryggen, og offeret pådrog sig også to brud på strubehovedet efter vold mod halsen. Overfaldet havde en så voldsom karakter, at politiet efterforsker sagen som hjemmerøveri og drabsforsøg.

»Det er en meget alvorlig og grov forbrydelse, som vi vil gøre alt for at opklare,« siger efterforskningsleder Hans Erik Raben fra Københavns Politi.

Meget tyder på, at gerningsmændene på det tidspunkt havde siddet og ventet på deres offer i et godt stykke tid, før selve overfaldet. Et vidne har bemærket, at de to gerningsmænd allerede sad i opgangen klokken 5.30. Måske har de endda siddet og ventet siden klokken 3.55 om morgenen. Da den 69-årige kom tilbage efter at have luftet hunden, gik de til angreb på ham og trængte ind i hans lejlighed.

Cykelhandleren har sin forretning i stueetagen i samme bygning.

Ifølge politiets foreløbige efterforskning opholdt gerningsmændene sig en times tid i den 69-åriges lejlighed, før de forlod den omkring klokken 8.37 og gik til fods mod Svanemøllen Station ad Østerbrogade. Undervejs blev de fanget på et overvågningskamera, og det er de billeder, politiet nu offentliggør.

Det har endnu ikke været muligt for politiet at foretage afhøring af offeret for forbrydelsen, da han er indlagt på hospitalet og skal gennemgå operation på grund af de svære kvæstelser, han pådrog sig under overfaldet.

»Derfor vælger vi også allerede nu at offentliggøre de første billeder, vi har fra videoovervågningen, for at bede offentligheden om hjælp til at identificere de formodede gerningsmænd,« siger Hans Erik Raben.

Københavns Politi er interesseret i alle oplysninger om de to personer, samt henvendelser fra alle personer, der eventuelt har bemærket noget mistænkeligt i tidsrummet klokken 03.25 til 05.30 eller klokken 08.30 til 08.40 på Østerbrogade ved nr. 103 eller har set de to personer på strækningen mellem Østerbrogade nr. 103 og frem til Svanemøllens Station.

Henvendelse kan ske til Københavns Politi på tlf. 114.

DE to mænde beskrives således:

A:

* Mand

* Formentlig udlænding

* 28-35 år

* 175-185 cm høj

* Almindelig af bygning

* Lys i huden, mørkt fuldskæg,kort sorthår med måne

* Iført rødhættetrøje, mørkeblå vest, sort langærmet trøje, mørke jeans, sorte kondisko med hvid sålkant og striber på siden

B:

* Mand

* Formentlig udlænding

* Yngre og mindre end A

* Almindelig af bygning

* Iført armygrøn jakke med hætte, sorte bukser med hvidt logo på venstre lår, sorte kondisko med hvid sål

* Medbragte en sort rygsæk med armygrønne stropper og neongrønne aftegninger foran samt hvidt logo

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.