Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet anholder teenager for drab ved Mjølnerparken

I alt fire personer er nu anholdt i sagen om drabet på den 22-årige Ghassan Ali Hussein.

Københavns Politi har anholdt en fjerde person i forbindelse med det seneste bandedrab i København, hvor en 22-årig mand torsdag blev skudt ved Mjølnerparken på Ydre Nørrebro.
Københavns Politi har anholdt en fjerde person i forbindelse med det seneste bandedrab i København, hvor en 22-årig mand torsdag blev skudt ved Mjølnerparken på Ydre Nørrebro.

Københavns Politi har anholdt en fjerde person i forbindelse med det seneste bandedrab i København, hvor en 22-årig mand torsdag blev skudt ved Mjølnerparken på Nørrebro.

Den anholdte er en 18-årig mand, der ifølge politiet nægter sig skyldig.

Mandag eftermiddag bliver han stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling, oplyser politikommissær Steffen Thaaning Steffensen.

Allerede fredag blev tre andre mænd fængslet i sagen. Umiddelbart mener politiet dog ikke, at de tre skal have affyret de dræbende skud.

Tilsyneladende er det samme tilfældet med den 18-årige. Af sigtelsen mod manden fremgår det, at gerningsmanden fortsat ikke er identificeret.

Det er uklart, præcist hvilken rolle den 18-årige skal have spillet.

Men politiet hævder, at han »i forening og efter forudgående aftale, planlægning og fælles forståelse« med de tre fængslede og flere uidentificerede medgerningsmænd skal være skyldig i drab og drabsforsøg.

Den 18-årige blev anholdt søndag eftermiddag, da han kom med færgen fra Puttgarden i Tyskland.

»Han kommer kørende i en bil sammen med nogle andre og bliver kaldt ind til rutinemæssig kontrol. Han viser sig så at være efterlyst af os,« siger Steffen Thaaning Steffensen.

Det var torsdag eftermiddag, at to mænd på scooter sendte en byge af skud gennem forruden på en bil på en parkeringsplads ved Mjølnerparken.

Den 22-årige Ghassan Ali Hussein blev dræbt, mens en 19-årig blev såret.

Drabet var det tredje på halvanden uge og det andet ved Mjølnerparken.

Efter flere måneder med bandeskyderier skrev flere medier søndag, at der nu skal være indgået en foreløbig våbenhvile mellem banderne i hovedstaden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.