Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet anholder otte efter skyderi i Birkerød

Politiet er massivt til stede i Birkerød natten til fredag efter et skyderi. Én mand ramt af skud.

To grupperinger er stødt sammen i Birkerød natten til fredag. Free/Pressefoto Rigspolitiet
To grupperinger er stødt sammen i Birkerød natten til fredag. Free/Pressefoto Rigspolitiet

To grupperinger er stødt sammen i Birkerød natten til fredag. Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi Ole Hestbæk tidligt fredag morgen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.07.

Episoden fandt sted i det, der populært kaldes "Politiparken" i Birkerød. Det ligger i den centrale del af Birkerød.

- Der er tre tilskadekomne. To af dem har pådraget sig lettere skader, mens den sidste er blevet ramt af skud i skulderen eller armen. Han er nu på hospitalet, hvor han er blevet opereret, fortæller vagtchef Ole Hestbæk.

- Vi har en mistanke om, at det er banderelateret. Vi bruger noget energi på at finde ud af, hvordan det her hænger sammen, siger han.

Politiet er stadig i gang med efterforskningen tidligt fredag morgen.

- Vi har otte anholdte i sagen, og vi er overbeviste om, at de har noget med episoden at gøre. De er unge mennesker alle sammen, og de var til stede i området.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.